lørdag den 9. september 2017

Hep også på de sidste.

Jeg har haft fornøjelsen af at heppe på en stor flok løbere i dag. De første løbere imponerede med deres hastighed. Den store flok i midten var en blandning af god energi og kraftanstrengelser. Mens de sidste, som vi ventede længe på, havde viljestyrke malet i ansigterne trods et langsomt tempo. Og selvom vi have heppet og klappet i mere end to en halv time, var det dem, der havde allermest brug for opbakningen.

Sådan er det også i vores liv. Vi skal huske at heppe på dem, som er lang tid undervejs med deres mål. Ikke fordi de er dovne eller mangler fokus, men fordi livet nogle gange sætter deres tempo ned. Vi skal heppe på dem, fordi de er seje, når de bliver ved til trods for, at de kan føle, at de danner bagtrop.

Det er når vi ikke giver op - uanset tempo og forhindringer - at vi når i mål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar