Vores bryllup blev holdt mindre end 1½ år efter, at vi havde mødt hinanden. Jeg tror, at flere i vores omgangskreds syntes, at vi var en smule forhastede. Det var vi måske også - men samtidig var vi sikre i vores valg af hinanden som livsledsagere. Vi var vildt forelskede. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg fik sommerfugle i maven, når vi mødtes efter bare korte adskillelser.
Sådan er det ikke helt mere. Kærligheden mellem os har ændret sig - og er blevet mere rodfæstet. Årene har givet os forskellige udfordringer, hvilket har været med til at udvikle vores kærligheds stærke rødder. Jeg har giftet mig med min bedste ven - det viste jeg bare ikke den septemberdag i 1999. Den gave er også kommet med årene.
Jeg ved ikke om kærligheden har succeser eller fiaskoer, men jeg ved, at den er et valg.
Måske kan vi ikke styre forelskelsens vilde sus, men vi kan arbejde for at give kærligheden de bedste vækstbetingelser. Og det har den brug for, hvis den skal kunne holde sig frisk gennem mange år. Vi kan vælge at se kærligheden og det gode i vores partner. Det kræver samtidig, at begge er interesseret i at investere i kærligheden. Er de ikke det, kan det være, at kærligheden til én selv, får den ene til at vælge forholdet fra.
Vi skal være bevidste om de kærlighedsvalg, vi tager. Et kærligt syn på vores partner kan ændre vores kærlighedshistorie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar