Modet til at sige nej.

Alt imens jeg har været fortaler for, at vi skulle sige nej til aftaler og nye projekter, har jeg måtte erkende, at jeg har svært ved selv at gøre det.
Det har jeg også en masse mere eller mindre helhjertet forklaringer på. Men inderst inde handler det om en form for FoMO (Fear of Missing Out). Ikke her og nu, men på langt sigt.

For selvom jeg elsker mit eget selskab og roen omkring mig - og ofte også får sagt nej til de projekter, der ikke tiltaler mig, så kan jeg ikke undsige mig et lille stik af frygt for ikke at blive inviteret indenfor eller blive tilbudt spændende projekter en anden gang.

Det kræver mod og en særlig tiltro til, at alt nok skal lykkes at kunne sige nej. Og det ironiske er, at jo mere ro jeg har i mit liv, jo mere mod har jeg også.