torsdag den 7. september 2017

Jeg håber, at du kommer til at fortryde mange ting i dit liv.

I kølvandet på nyheden om Prins Henriks demensdiagnose, så jeg i dag en overskrift, hvor der stod at Se og Hør ikke fortryder noget i forhold til deres dækning af prinsen hen over sommeren.
Det synes jeg godt nok er ærgerligt. Ikke bare fordi de går ubehagelig tæt på et menneske, men også fordi det ikke at fortryde på en eller anden måde må betyde, at de mener, at de gjorde det bedste...

Faktisk hører jeg tit andre mennesker sige, at de intet fortryder. Nu kan jeg jo ikke udtale mig om, hvorfor de ikke gør det. Men jeg fortryder mange ting i mit liv - og det håber jeg også, at du gør. Først og fremmest fordi det viser,  at vi har en forståelse for at vi kunne have handlet anderledes. Enten hvis vi havde vidst bedre og mere, eller hvis vi havde valgt en af de andre mulige veje en given situation altid kan lede os.

Hvis vi intet fortryder mangler vi enten empati, eller også mangler vi at interagere med andre...

Vi skal helst gå ud og leve livet fuldt ud med alt, hvad det indebærer - også af fortrydelser. Ellers har vi ikke levet nok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar