Mærkedage i vores liv.

Livet byder på mærkedage, både dem der får betydning for en befolkning og dem som får stor vigtighed i den enkeltes liv eller for en lille gruppe af mennesker. 
Heldigvis er mange af dem opløftende, som fx fødselsdage, bryllupsdage og dage, hvor glæden har fyldt vores liv. Men der er selvfølgelig også dem, der har fyldt os med sorg...

I dag er en dag, der for mig ligger sådan midt imellem disse to ydrepunkter. Det er nemlig to år siden, at min demensramte mor flyttede fra mit barndomshjem til et plejehjem. Det triste ligger egentlig ikke i at hun skulle flytte, for hun havde længe været så dårlig, at det var den bedste løsning. Det ligger heller ikke i, at hun skulle flytte ind på plejehjemmet, for hun bor et roligt og omsorgsfuldt sted med overskud til den enkelte.

Det triste ligger i, at hun ikke er en del af vores liv, som hun ville have været, hvis hun stadig var rask. Jeg kan fortælle hende ting men ikke snakke med hende som før i tiden. Hun er der, samtidig med at hun ikke er...
Omvendt glædes jeg over, at hun er omgivet af kompetent personale, der sørger for hendes velbefindende på måder, som vi i familien ikke kunne. Og jeg glædes over de stjernestunder, vi dog kan have sammen.

Så i dag er en mærkedag i mit og min families liv. Om den er trist eller glædelig er svær at sige - det ved jeg nok først om mange år.