Se på andre som de er.

Når vi ser på andre, havner vi ofte i beundringsgrøften eller kritikgrøften - der er ikke så meget gylden middelvej. Vi er ikke så gode til, at de andre præcis, som de er. Nemlig helt almindelige mennesker med gode sider og knap så gode sider...
Problemet med enten at beundre eller kritisere andre (også selvom vi ikke siger det højt) er, at vi sammenligner os selv med dem. Nogle gange betyder det, at vi bliver tabere i vores egne øjne, eller at de andre bliver det...

Og at være taber er ikke særlig attraktivt for nogen. Det, vi stedet skal gøre, er at se på vores medmennesker (og os selv) med mere realistiske øjne. Hvad er det, de gør godt, og hvad er det, de ikke så gode til? Uanset hvad det er - så er det helt i orden.
Se andre som de virkelig er - og anerkend dem for det.