Forældre-skammen

Det ubetinget sværest, hårdest, mest udmattende og til tider skamfulde jeg nogensinde har kastet mig over er forældrerollen!

Det har altid været nemt at elske mine børn. Alligevel har jeg ind imellem vist mig fra en temmelig kedelig side... 

Som da jeg forleden kom hæsblæsende hjem fra arbejde og dårligt nåede at være hjemme inden den næste aftale kaldte. Det forhindrede mig dog ikke i at levere en skideballe over manglende oprydning og en bortkommet nøgle (som jeg senere fandt i min taske...).

Det er her, det skamfulde kommer ind. Jeg føler, at jeg fejler som menneske og mor, når jeg opfører mig sådan. Jeg skammer mig over, at jeg med mine mange års erfaring med børn og unge - hvis udvikling jeg overikøbet har læst rigtigt meget om, ikke kan gøre det bedre... Ja, I kender det sikkert alt for godt 😉.

Men jeg tror mange har det som mig. At de også skammer sig over ikke at gøre det bedre. Det er bare ikke noget vi taler om, i hvert fald ikke ret tit eller med særlig mange. Vi fortæller om alle succeshistorierne og vores tilhører kan så krumme tæer, mens de skamfulde forældrehistorier passer revy i deres tanker... 

Værst af alt er -at vi skammer os over ikke at være perfekte. For selvom jeg ved men min fornuft, at der ikke er nogen perfekte forældre, så rammer det mig lige i følelserne, at jeg ikke er det...
Men lad os dog tale om der, hvor vi fejler. For er der noget vores børn ikke er tjent med, efter vores dårlige opførsel, så er det, at vi nægter at tale om det.
Brug samtaler med andre forældre til at kaste lys over skammen, så den ikke kan gro fast i dig, og brug dem til at finde roen til at gøre det bedre næste gang.

For når roen er faldet på igen, så husker jeg heldigvis også alle de gange, hvor jeg er en god mor.