lørdag den 10. marts 2018

Skab din egen tænketank.

Har du nogen siden - ligesom jeg - tænkt, at det kunne være dejligt med en privat tænketank, som kunne hjælpe dig med nye ideer eller at få belyst problemstillinger fra flere forskellige vinkler?

Jeg er stor tilhænger af at skabe noget sammen med andre. Faktisk vil jeg helst skabe nye tiltag, finde løsninger eller få ideer sammen med andre - og meget gerne nogle som ser livet anderledes end mig. Der er så meget glæde og merværdi i at arbejde sammen.

Det er faktisk meget nemt at skabe din egen tænketank. Du skal bare samle nogle gode venner og bekendte. Nogle som tør sige andre imod uden at nedgøre deres ideer eller synspunkter. Nogle som har noget på hjertet.
Saml dem en gang om måneden, hvert halve år eller hvor ofte du har brug for det. Sørg for at I har tid til at tænke og udvikle sammen. I kan skiftes til at smide nye emner eller problemstillinger på bordet.
Sammen kan I udvikle jer selv og jeres omverden på måder, som aldrig ville kunne lade sig gøre, hvis I var alene.
God fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar