Hvordan har du det?

Der er mennesker, som du går op og ned af hver eneste dag, som du sikkert ikke ved særlig meget om. Måske endda din egen familie...
For selvom vi tilbringer tid i fælles rum - samtidig, så er det ikke sikkert, at vi tilbringer tid sammen.

Jeg oplever alt for ofte, at børn og unge ikke føler at deres nærmeste kender dem. Og det skyldes ikke uvilje fra forældre eller søskendes side. Det skyldes nok mere dårlige vaner, manglende tid og fokus eller at glemmer lytte til hinanden.

Hvornår har du sidst set dit barn direkte i øjnene og spurgt dem, hvordan de har det? Uden at have en agenda med den mulige samtale, noget du gerne selv vil fortælle eller at være for fortravlet til at høre svaret til ende...

Vi vil alle gerne lyttes til, men oplever vi alt for mange gange, at andre ikke gider lytte, så stopper vi også med at fortælle.
Måske bor du sammen med børn eller voksne, som er holdt op med at fortælle om deres liv, deres oplevelser eller deres følelser. Men det kan du ændre.
Du kan spørge ind til, hvordan de har det. Sådan helt oprigtigt - uden at have nogen som helst bagtanker.
Spørg og vær så stille. Giv tid til svaret.

Det kræver nemlig tid at lære hinanden at kende - også selvom det er dem vi deler hjem med.