tirsdag den 4. juli 2017

Vennehjælp

Hvis vi skal snakke om venner, der hjælper, vil mange sikkert tænker på, når de har fået hjælp til flytning og lignende eller støtte i svære tider.
Men hjælpen kan også være at give os det, vi har mest brug for i en mindre målestok.

I dag fx sørgede nogle af vores supergode venner for aftensmad til os. Det var alt for længe siden, at vi havde nydt deres gode (og beroligende) selskab.
Min mand og jeg er ikke rigtig gode til at sørge for pauser, til gengæld er vores venner virkelig gode til at give os et sted, hvor pauserne kan indfinde sig.
Så da beskeden om, at de havde aftensmaden klar til os tikkede ind, var det som at få en gave - som vi måske slet ikke var klar over, at vi virkelig havde brug for.
Nu her efter timer i godt selskab, har roen indfundet sig, samtidig med at vi er fyldt op af gode snakke og den inspiration, vi også altid tager med hjem derfra.

Vennehjælp er så meget mere end det meget håndgribelige. Det er også, det der kan virke som små ting. En lille invitation til at nyde en pause i livet sammen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar