torsdag den 20. juli 2017

Flyt fokus for at være en ligeværdig del af fællesskabet.

Alle de mennesker, jeg har mødt, har på den ene eller anden måde ønsket at være en del af et fællesskab større end dem selv. Det føles berigende at være vigtig for andre - at mærke samhørigheden. Desværre er det ikke alle, der har opført sig, som om de virkelig ville være et ligeværdigt medlem af fællesskabet.

Du kan nemlig ikke være en del af det fællesskab, der er større end dig, hvis du hele tiden kun har fokus på... DIG!
Det er der, det er gået galt for en del ( og jeg er ingen undtagelse!). Vi går alt for ofte ind i et fællesskab med tanke på os selv. Vi stiller mere eller mindre ubevidst os selv nogle af disse spørgsmål:

  • Hvad vil de andre synes om mig
  • Hvad skal jeg sige til dem? 
  • Hvad hvis jeg kommer til at gøre noget forkert
  • Hvad kan jeg få ud af dette bekendtskab? 
  • Hvordan kan vi gøre det på min måde?
Det er ganske naturligt at spørge os selv dette, men et gavner ikke fællesskabet eller vores glæde ved at være en del af det.
Når jeg virkelig oplever en boblende og altoverskyggende glæde ved fællesskabet, sker det når jeg flytter fokus fra mig til os. Jeg mine mig selv om, at hele verden - pånær en lillle bitte undtagelse - består af alle andre end mig 😉. 
Så spørg i stedet:
  • Hvordan kan jeg få andre til at føle sig tilpas?
  • Hvad har de at sige til mig og andre?
  • Hvordan kan jeg hjælpe andre?
  • Hvad kan vi sammen skabe eller opnå?
  • Hvad kan jeg lære af disse bekendtskaber?
På den måde kan vi opleve et stærkere og mere berigende fælleskab. Husk at du har brug for fællesskabet - og fællesskabet har brug for dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar