Hvad ser du, når du ser andre?

Vi ser ikke på hinanden objektivt!

Alle dem, jeg kender, ser anderledes ud i mine øjne, end de gjorde før, jeg lærte dem at kende. Sådan er det bare. Mit forhold til dem farver mit syn. Dem, jeg har en rigtigt godt forhold til, er på den ene eller anden måde smukke i mine øjne. Uanset hvad der kendetegner deres udseende, så kan jeg uden at kigge på dem fortælle om alle deres fortrin.

Men vi ser heller ikke objektivt på fremmede.
I dag snakkede jeg med en rigtig god veninde. Hun er et meget positivt menneske, der altid har noget godt at sige om sine medmennesker. Alligevel havde hun opdaget, at hun nogle gange kiggede efter andres fysiske fremtræden på en negativ måde. Og jeg indrømmer, at jeg også af og til falder ned i det hul.

Hvad er det egentlig vi ser, når vi ser andre? Er det deres fysiske fremtræden? Eller deres påklædning? Bliver vores syn farvet af fordomme om, hvordan vi tror nogle mennesker bør være?

Jeg tror, at vi alt for ofte glemmer at se mennesker, som vores ligeværdige, venlige og omsorgsfulde medmennesker. Vi kommer i stedet til at fokusere på om de er tykke eller tynde - høje eller lave. Om de klæder sig efter vores smag eller ej.
Alt for ofte ser vi slet ikke hinanden - men kun indpakningerne.