Stjæler mobilen nærværet?

Jeg har været ude og feriehygge med min familie. Det var vi ikke ene om. Jeg så dog noget (desværre ikke nyt eller ukendt), som jeg ikke helt forstod. Lad mig prøve at forklare...

Jeg er sikker på, at de andre familier også var ude for at hygge sig og være sammen med hinanden. Og selvom jeg jo ikke ved noget om deres oplevelser med hinanden, så lignede det ikke familier, der virkelig var sammen. Jo de stod da ved siden af hinanden og besøgte de samme steder. Feriebillederne vil også afsløre, at de var sammen.

Men det virker som om, at mobilen, som de glade feriebilleder er taget med, får kvalitetstiden og nærværet. Jeg ved slet ikke nok om, hvad vores mobiladfærd gør ved vores måde at være sammen på. Jeg reagerer bare på det jeg ser, og den måde jeg bliver påvirket af det.

Og jeg ser bl.a. børn, som bliver overset af forældre, der er begravet i mobilen. Jeg ser kærestepar, der sidder på hyggelige fortovscafer i et romantisk setup, som slet ikke kigger på hinanden, eller for den sag skyld snakker sammmen. Og jeg ser nogle af mine medmennesker, der har travlt med at iscenesætte sig selv, så deres liv kan se godt ud på de sociale medier, på bekostning af oplevelser i nuet.

Mens jeg jo ikke ved, om dem, jeg har mødt, lever det liv, de drømmer om, så kan jeg konstantere, at når jeg kun ser mobil-versionen, så ser det trist ud.

Jeg er på ingen måde ekspert i, hvordan vi skal bruge vores mobiler - eller et ideal til efterfølgelse mht. mit eget forbrug. Men jeg synes, vi skal tænke over den måde, vi behandler vores nærmeste eller vores omgivelser, når vi i den grad vælger dem fra.