lørdag den 15. juli 2017

Tag lederskab i dit barns liv

Børn uanset alder har brug for, at vi forældre træde i karakter og indtager lederrollen i deres liv!

Det er desværre min oplevelse, at alt for mange børn og unge bliver stillet overfor lederskabet svære beslutninger og skal bærer ansvaret for om disse nu er de rigtige for familien. Og det går bare ikke.

Vores børn skal naturligvis langsomt oplæres i lederskabets kunst, så de kan lære at lede deres eget liv. Men de skal ikke pålægges det ansvar, bare fordi vi ikke bryder os om at tage de upopulære beslutninger selv.

Lederskab handler om at sætte retning. Og jeg mener selvfølgelig, at retningen skal styres af familiens fælles værdier. Når retningen er sat, er det nemmere for børnene at navigere i hverdagen med alle de små og lidt større valg, det kræver.

Men de store beslutninger skal altså ligger hos os forældre. Fx kan børnene være med til at lave ugens madplan - MEN de kan ikke være ansvarlige for budgettet!
De kan (når de har nået en vis alder) være med til at vælge feriens destination. Læg mærke til stregen under med. For de skal ikke tvinges til at være eneherskere i familien, hvor et dårligt valg også kan falde tilbage på dem.

Vi skal, som alle gode ledere bør gøre, give vores børn den rette træning for at de kan tage ansvar. Alt for ofte føle børn og unge sig "selvstændige", men har ingen træning i at opføre sig selvstændigt. Af ren og skær kærlighed har mange forældre frataget deres børn retten til at lære, hvad livet vil kræve af dem.
På den ene side pålægger vi dem det store ansvar, det er at skulle tage familiens beslutninger. Mens vi på den anden side servicere dem, så de fx ikke kan klare opvasken selv, finde ud af hvordan de kommer med offentlige transport eller søge er job uden at have os med.
Det er simpelthen dårligt lederskab fra forældresiden...

Så vi skal løfter ansvarsbyrden af vores børns skuldre - og påtage os lederskabet for dem. Vi skal (som nævnt tidligere) sætte retning, uddelegere og træne deres livskundskaber. Det skylder vi dem.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar