Det kræver en landsby...

Det er et ordsprog (vist nok afrikansk), der lyder: "Det kræver en landsby at opfostre et barn." Og jeg kunne ikke være mere enig.

En af de bedste gaver, vi kan give vores børn, er at lade dem indgå i større fællesskaber, hvor de møder voksne, der bekymrer sig nok om barnets udvikling, at de stiller krav. For uanset hvor gode forældre vi er, så repræsenterer vi kun en lille bitte del af samfundet.
Landsbyen kan have mange forskellige størrelser og sammensætninger. Det kan bl.a. være storfamilien, spejdergruppen, skolen eller daginstitutionen, sportsforeningen, vennekredsen eller lignende - og selvfølgelige dem alle sammen i fællesskab.

For nogle børn bliver landsbyen et fristed, hvor deres fremtids fundament bliver stabiliseret, mens den for andre bliver en tilbygningen til den nære families allerede eksisterende styrker.
Uanset hvad det end måtte være for ét enkelt barn, så skal vi som voksne huske at være en del af landsbyen for de børn, vi møder.

Vi skal viser børnene, at de har værdi i vores øjne. Det kan vi fx gøre ved at stille krav til dem. Alderssvarende krav - selvfølgelig. Ikke krav om præstationer, men krav om deltagelse i vores fællesskab. Lad dog barnet - gøre tingene selv.
Vi kan også gøre det ved at vise barnet oprigtig interesse. Lyt til barnet og del oplevelser. Grin sammen - og vær alvorlig sammen. Mest af alt skal I bruge tid sammen.

I morgen drager jeg sammen med næsten 40.000 andre spejdere fra ind- og udland til Spejdernes Lejr i Sønderborg. Spejderbevægelsen har altid været en vigtig del af min landsby - og mine børns, derfor har den en særlig plads i mit hjerte. Jeg er dog sikker på, at landbyen også findes i sportsforeninger og fritidsklubber.
Når jeg bevæger mig rundt blandt alle de forskellige spejdergrupper på en sådan lejr, så ser jeg netop mange forskellige tilgange til, hvordan vi kan hjælpe med at opfostre et barn. Og der er ingen facitliste til, hvordan de gøres helt rigtigt. Men jeg ser, at der stilles krav, gives knus og bruges tid sammen.

Det der er fascinerende er, at så mange voksne bruger en stor del af deres fritid og deres liv på at give børn og unge noget ekstra med i livet.
Så uanset om du er en del af et barns liv, fordi du er pædagog eller lærer, om du møder dem i din og deres fælles fritid, eller du er en del af barnet familie - så husk at gøre en forskel. Du er en del af barnets landsby - og du har et ansvar for opfostringen af barnet.