onsdag den 30. maj 2018

Tal dig selv op...

Selvom jeg egentlig synes, at jeg har stor tillid til mine egne evner og ikke er bange for at stå ved, alt et jeg kan, så blev jeg alligevel i dag opmærksom på, at jeg ind imellem taler mig selv ned.

Og jeg ved ikke helt hvorfor. Måske er det ganske enkelt “Janteloven”, som spøger. Måske er det noget helt andet, som jeg endnu ikke har fundet frem til. Uanset hvad så er det ikke noget, jeg ønsker at forsætte.

For jeg synes ikke, at der er nogen som helst grund til, at vi bruger krudt på at gøre os selv dårligere eller “mindre end”. Vi har alle sammen en masse evner og kvaliteter, som giver værdi for både os selv og andre. Og selvom vi alle sagtens kan blive bedre udgaver af os selv, så er vi allerede fantastiske, som vi er.

Så prøv at lytte til hvad du siger om dig selv - og lyt nu godt efter. Er der noget du skal holde op med at sige? Og måske noget du skal starte med at sige i stedet? Brug noget energi til at tale dig selv op. Det er til glæde for os alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar