Rigtig mange forældre klager over, at deres børn - stort set lige gyldig hvilken alder de har - ikke fortæller noget som helst. Samtaler med især teenagere lukkes hurtigt ned med enstavelsesord. Og når forældre og børn endelig sidder ned sammen, og forældrene prøver at spørger oprigtig indtil, hvordan deres unger har det, så er svarene ikke meget længere...
Men det tror jeg da pokker. For jeg har så mange gange været vidne til (og har sikkert også selv gjort det...), at forældre stiller et spørgsmål, som godt nok bliver efterfulgt af en kort pause - men kun en ganske lille bitte kort en - inden de utålmodigt selv svarer på det.
Hvis vi er oprigtig interesseret i vores børns liv, deres tanker, deres gøremål eller deres synspunkter, så skal vi også lytte til dem. Og en af de bedste måder at lytte på er at tie stille. Helt stille.
Så kig nu dit barn i øjnene, stil spørgsmål med oprigtig nysgerrighed (ikke noget med ledende spørgsmål for at fiske efter bestemte svar!) og vær så stille.
Hvor længe? Tja lige så lang tid det kræver. Sid i stilheden sammen med dit barn. Lad hende eller ham selv forme et svar. Giv tid til at tanker og følelser kan samle sig. Bliv i stilheden.
Og så når dit barn begynder at tale. Så lyt og knyt. For der er vel egentlig ingen af os, som gider dele ud af vores inderst til nogle, som kun er halvt interesseret...
Velkommen til min blog. Her deler jeg mine tanker om at leve i omsorgsfuld venlighed. Vi er forbundet med hinanden og skal gerne kunne opleve glæde ved at leve sammen, være sammen og udvikle os sammen. Her vil du kunne læse om, hvordan jeg oplever omsorgsfuld venlighed - og forhåbentlig vil det inspirere dig til at bringe det med ind i dit liv. Bloggen kan også følges via Facebook https://www.facebook.com/lonefrankelgoul/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar