Se på dig og os med milde øjne...

I forlængelse af gårsdagens blogindlæg (http://lonefrankelgoul.blogspot.dk/2018/05/vr-bare-fuldstndig-vil-med-dig-selv.html) kom jeg til at tænke på, hvor svært det er “at elske sin næste som sig selv”, når man måske slet ikke elsker sig selv.

Det er også en af grundene til, at vi så hårde ved vores næste - og det er uanset om, det er vores nærmeste, nogle vi bare kender eller fuldstændige fremmede.
For hvis jeg ikke kan lide mig selv, men drømmer om et godt forhold til den, jeg virkelig er, så er det svært at anerkende alt det gode, jeg ser i dig. Det kan meget nemt få mig til at føle, at vi pludselig er en del af en konkurrence med kun en vinder. Og den konkurrence har jeg ikke tænkt mig at tabe...

Det koncept er nok ikke overraskende, men alligevel kan det være svært at indrømme, at vi er en del af det. Jeg tror dog, at alt for mange af os alligevel har købt ind på ideen om evig konkurrence.

Men du er god nok (og mere til) selvom du ikke har naboens job, venindens indretningstalent, kærestens “omsorgsgen” eller hvad der nu ellers, får dig til at føle dig mindre-end. Og du bliver på ingen måde mindre værd i vores andres øjne, når du anerkender andre. Det bør du heller ikke blive i dine egne...