fredag den 18. maj 2018

Every face tells a story.

Der er altid en historie bag facaden. Eller en historie bag historien.
Når vi møder hinanden, ser vi jo kun brudstykker af dem, vi er. Og det er uanset om vi er i familie, har arbejde tæt sammen i årevis eller bare mødes tilfældigt i køen.

Men tanken om, at “every face tells a story” har fascineret mig siden, jeg var helt ung. Først var det nok mest fordi jeg følte, at andre var en slags omvandrende romaner fyldt med spændende karakterer og oplevelser, som ville kunne udfolde sig gennem samtale. Men siden hen har tanken også fascineret mig, fordi det kan forklare en del af, hvorfor vi er så forskellige eller ser så forskelligt på livet.

Det er jo netop vores historier der skaber os - og ikke mindst det vi vælger i livet. Uanset om vi vælger i trods elle på grund af...

Derfor elsker jeg alt det, jeg kan lære om andre og om livet gennem samtaler. Ikke noget med small talk. Men samtaler hvor vi virkelig går i dybden og når emner, der har betydning for os.
Der er så mange gaver gemt til os i sådanne samtaler, hvis vi bare vi indlede dem...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar