Vi er helt normale.

Klokken var ikke meget over 6, da jeg vågnede denne søndag. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle stå tidligt op, men tunge oplevelser fra arbejdsugen lå og lurede ubearbejdet og gjorde det svært at finde ro.
Så jeg stod op, lavede en kop kaffe og tog en ledelsesbog frem, der havde til formål at hjælpe mig med at finde en eller anden form for mening med oplevelserne.

Mens jeg fyldte min hjerne med teorier og kloge ord, udfoldede scenerne fra ugens løb sig i mine tanker. Efterfulgt af overvejelser om jeg havde handlet rigtigt, fornuftigt eller helt skævt. Følelsesregisteret blev flittig brugt.

Langsomt fortog bekymringer og tvivl om min egen formåen sig. Oplevelserne gav på deres egen skæve måde mening - ikke mindst i forhold til min egen udvikling.

Selvom det kan være hårdt at skulle igennem triste følelser og tvivl om egne evner, så er det ganske normalt.
En normal vi endelig ikke må vende ryggen til. Vi kan ikke ride på en lykkerus non-stop. Hvis vi gjorde ville der være dele af vores mangfoldige sind og vores mange ressource, vi aldrig kom i kontakt med. Vi ville snyde os selv for muligheden for at være hele mennesker på godt og skidt.

Så vær ikke bange for tristhed og tvivl, men byd derigennem normalen velkommen.