Forventningens glæde er ikke nødvendigt den største...

I dag har vi på min efterskole taget imod en flok forventningsfulde unge mennesker, som er klar til at tage hul på et år fyldt med oplevelser, venskaber, udvikling - og selvfølgelig en masse andet.

Jeg havde glædet mig utrolig meget til at møde alle disse unge. Jeg har været forventningsfuld. Og jeg er sikker på, at det har de også været.

Det fik mig til at tænke på vendingen "Forventningens glæde er størst."... Sikke noget fis!
For nok har det været skønt at gå rundt med en masse gode forventninger og glæde sig til det, der skulle ske. Men det er altså det bedste, når det, vi ser frem til, rent faktisk sker.

Så er jeg godt klar over, at ordene også ofte er blevet brugt som en slags trøst, når vi ikke lige synes, at forventningerne er blevet indfriet. Jeg synes alligevel, at vi skulle holde op med at tale om dem på den måde.

Forventninger er traileren til alle de skønne, spændende og sjove oplevelser, som lægger forude. Og selvom vi skal nyde forventningen glæde - så er det altså oplevelserne i livet, det virkelig handler om.