Min søn har indledt sin læseferie, og til trods for at han på mange måder er fuldstændig teenage-agtig (hvilket egentlig er i orden, når nu han er teenager), så har han alligevel kastet sig over læsningen og forbedredelsen til afgangsprøverne.
Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, spurgte jeg nysgerrigt ind til, hvordan læsningen var gået. Og det var gået OK, kunne han bekræfte. Men der havde også været forskellige overspringshandlinger i løbet af dagen...
Det fik mig til at tænke på alle de gange, hvor jeg er blevet ledt ud af overspringshandlingernes sti. Og alle de gange, hvor jeg har lovet mig selv, at næste gang skulle jeg nok tage mig mere sammen...
Men er det egentlig så slemt, at vi vover os ud på den slags afveje?
For det er jo ofte der, hvor jeg har fået tænkt gode tanker, kommet væk fra skærmen og har fået nye input og derfor pludselig er kommet frem til gode løsninger og lign.
Overspringshandlinger (i begrænset mængder) kan være med til at udvikle nye ideer, give ro til hovedet, få nyt perspektiv og meget mere.
Jeg tror, at vores overspringshandlinger kan bringe “gaver” med sig.
Velkommen til min blog. Her deler jeg mine tanker om at leve i omsorgsfuld venlighed. Vi er forbundet med hinanden og skal gerne kunne opleve glæde ved at leve sammen, være sammen og udvikle os sammen. Her vil du kunne læse om, hvordan jeg oplever omsorgsfuld venlighed - og forhåbentlig vil det inspirere dig til at bringe det med ind i dit liv. Bloggen kan også følges via Facebook https://www.facebook.com/lonefrankelgoul/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar