torsdag den 7. juni 2018

Det kan betale sig at forberede sig...

Der er gang i prøve- og eksamensforberedelserne hos en stor del af den danske ungdom. Eller det håber jeg i hvert fald, at der er. 
For selvom vi måske kan sige en masse om prøver og eksamener, så er det sikkert og vist - at det gør en forskel, om man er forberedt eller ej.

Desværre møder jeg ikke så sjældent unge, der er forskellige årsager mere eller mindre har droppet at læse op på pensum og forberede sig i dybden med emnerne. Og så står de foran det grønne bord. Og når man nu ikke rigtig ved noget om det emne, man skal eksamineres i... så er der stor risiko for fiasko. 

Så jeg håber på, at alle os omkring disse unge mennesker, kan hjælpe dem i gang med det “hårde” benarbejde, det bare kræver at lære og udvikle sig. Ikke mindst at få dem til at indse, at det kræver arbejde...


Vi skal lære dem, at det er helt normalt at skulle knokle og forberede sig. Vi skal vise dem, at vi også selv må gøre det samme for at have succes (hvordan den så end ser ud...). Og vi skal bakke op omkring deres anstrengelser - og fejre deres fremgang undervejs. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar