Når der ikke er så mange ord til overs....

For mere end et år siden begyndte jeg at blogge (næsten) hver dag. Mit udgangspunkt har været, at jeg jo alligevel indleder samtaler hver eneste dag.Og når jeg kan det, så kan jeg jo også skrive her eneste dag. Alligevel har der været dage, hvor jeg ikke har skrevet noget.

Mest af alt skyldes det, at der har været dage, hvor jeg har været ordløs. Enten pga. at de alle er brugt i løbet af dagen, eller at jeg har været fyldt med oplevelser, som ikke skulle deles her.

Det har fået mig til at tænke på, at sådan er det for mange af os, også selvom vi kun indleder samtalerne verbalt og med mennesker vi kender...

Hvad gør vi så, når vi fredag aften er i selskab med andre og er ordløse? Begynder vi at tale om noget, som egentlig skulle placeres et andet sted? Eller tier vi bare stille?
Jeg har prøvet begge dele - og ikke med den store succes.

Og det er heller ikke fordi jeg har et godt råd til, hvordan jeg selv eller andre bedst håndtere sådan en situation...
Måske kun det, at hvis vi møder nogle der enten snakker løs om noget, som de nok ikke skulle eller overhovedet ikke er snaksaglige - så skal vi møde dem med forståelse...