mandag den 4. juni 2018

Du bliver, hvad du putter ind i hovedet...

De fleste af os er nok med på, at vores kost har stor betydning for vores velbefindende. Det er bare ikke sikkert, at vi er lige så opmærksomme på, at det har vores mentale kost også.
Så jeg synes, at vi skal være mere skarpe på, hvad det egentlig er, vi putter ind i vores hoveder...

Hver morgen når jeg alligevel gør mig klar til en ny dag, lytter jeg til inspirerede og motiverende ord fra adskillige mennesker. Deres historier og fortællinger giver mig bl.a. indsigt i forskellige livsudfordringer - og hvordan de er blevet håndteret, eller i hvordan ændringer i tankegange (ikke mindst dem der handler om vores selvbillede) har gjort en forskel. På den måde starter jeg dagen med et sundt og positivt afsæt, hvilket påvirker mine evner til at møde dagens, ugens eller månedens større eller mindre bump på en gode måde.

Som en del af den samme tankegang, har jeg også haft fokus på, hvilke samtaler jeg vil deltage i. Så jeg sætter mig altså ikke ved siden af firmaets største brokkehoved til frokost. For jeg har simpelthen bestemt mig for, at jeg ikke ønsker at lade det negative fokus påvirke mig.

Jeg er dog klar over, at det ikke er alle samtaler, jeg kan komme uden om. Men vi har alligevel større valgmuligheder end vi lige går rundt og tror.

Og når vi nu er i gang med at rydde op i, hvad der kommer ind - så kan vi lige så godt ogs¨have fokus på, hvad der kommer ud... så vi heller ikke forpester andres tankegang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar