Dybt vand...

En gang for mange mange år siden, da jeg var omkring 11 år gammel, sprang jeg en sommer ud på (for mig) meget dybt vand. Sådan helt bogstavelig.
Jeg var ude på en vandcykel sammen nogle lidt ældre børn - og af en eller anden grund, som jeg har glemt i dag, sprang jeg overbord og bestemte mig for st svømme ind til stranden.

Jeg husker, at det følte som en meget lang og sej svømmetur. Men jeg vidste bare inden i, at jeg sagtens kunne. Hvilket faktisk er ret imponerende, når jeg tænker på, hvor dårlig en svømmer jeg var.

Det var ingen tvivl. Jeg havde fokus på målet, og havde også opløftende samtaler med mig selv om, at jeg sagtens kunne.

Den dag imponerede jeg mig selv - og mine forældre. Men vigtigst af alt, så fandt jeg ud af, at når jeg komme ud på dybt vand, så kan jeg finde styrken til at komme sikkert i havn alligevel.

I dag tager jeg oplevelsen med mig, netop som en påmindelse om, at jeg skal turde kaste mig ud på det dybe vand - og at jeg har styrken til at komme sikkert i land...