Skal vi ikke bare hylde de helt almindelige elever?

I dag afsluttede min søn folkeskolen med den traditionelle translokation. Der blev holdt taler, uddelt afgangsbeviser og “flidspræmier”. 

Jeg kunne dog ikke helt lade være med at sidde med en lidt dårlig smag i munden... for det var (stor set) hele tiden de karakter-dygtige og populære elever, der blev hyldet og fremhævet. Og de har sikkert også gjort det godt og flot.

Men hvad med alle de helt almindelige elever? Dem hvis største indsats måske har været at prøve igen og igen med opgaver, som de ikke helt har kunne finde ud af. Eller måske har de bare været seje i forhold til at kunne holde på sig selv i et liv, som for nogle unge kan være tæt på total kaos. 

Hvad med dem? Hvor og hvornår bliver de hyldet? 

Jeg håber, at alle jer der møder de unge mennesker på jeres vej, at I husker, at de ikke alle kan prale med resultater, som kan måles og vejes i New Public Management sammenhænge. Spørg i stedet hvad er selv er mest stolte af... og vær stolte sammen med dem.