Ovenpå en skøn, skøn eftermiddag/aften/nat med fejring af min mand, datter og vores liv generelt sammen med familie og gode venner, vågnede jeg i morges en smule træt og meget glad til en forholdsvis almindelige søndag.
Inden i boblede jeg af glæde over alle de gode samtaler sådan en fest byder på.
Efter at have ryddet op kom vi hjem igen - klar til en afslappende eftermiddag. Men i det sammen jeg får øje på vores skønne familiehund liggende i æbletræets skygge, fornemmer jeg, at der er noget galt...
Og det er der også. Hun var død...
På en måde kom det ikke helt som en overraskelse, da vi godt vidste, at hun var gammel og ikke så frisk mere. På en anden måde slog det fuldstændig benene væk under os...
Ikke mindst fordi vi var så opfyldte af glæde og pludselig blev voldsomt ramt af sorg.
Og sådan er livet jo ofte. Mange dage er ganske almindelige, måske nærmest kedelige... og så pludselig komme alle de store følelser i spil. Vi mærker os selv og alt det vi indeholder for fuld styrke.
Velkommen til min blog. Her deler jeg mine tanker om at leve i omsorgsfuld venlighed. Vi er forbundet med hinanden og skal gerne kunne opleve glæde ved at leve sammen, være sammen og udvikle os sammen. Her vil du kunne læse om, hvordan jeg oplever omsorgsfuld venlighed - og forhåbentlig vil det inspirere dig til at bringe det med ind i dit liv. Bloggen kan også følges via Facebook https://www.facebook.com/lonefrankelgoul/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar