Sidder venligheden i benene?

I dag fik jeg vist nok det forkerte ben ud af sengen...
Eller jeg tror i hvert fald, at det må være det, der skete. For jeg var ikke særlig sød eller venlig overfor min familie ( og er nok meget heldigt, at jeg ikke skulle på arbejde og kunne sprede den stemning der...) - og jeg tænker, at det må være det, vi mener, når vi siger, at folk har fået det forkerte ben ud af sengen.

Og når jeg tænker på vending på den måde, er den er godt nok lidt spøjs.
Men hvis vi tror, at venlighed rent faktisk sidder i benene. Så kan det give mening at få det rigtige ben ud af sengen, så vi kan gå ud i livet og gå andre i møde med "det rigtige ben" - altså venligheden.

Heldigvis kan vi finde det rigtige ben frem - helt uden at gå i seng igen. Vi skal bare ændre vores fokus og omfavne den venlige del af os selv...