torsdag den 17. januar 2019

Livet som træningsbane

Der er så mange kloge ord, som er sagt om livet. Mange af dem har sikkert hjulet mange af os med at huske det, der er vigtigt for os. Det der i sidste ende har betydning.

Nogle af de kloge ord, som har lagret sig hos mig, handler om, at livet ikke er en generalprøve...
Og selvom mening nok mest er den, at vi skal huske, at livet er her og nu  - og ikke noget der venter på os, så betyder ordene også for mig noget helt andet. For til en generalprøve skal alting helst klappe og gå "perfekt" - og det behøver de slet ikke i livet.

For livet er også en træningsbane, der hvor vi øver os i alt det, vi gerne ville kunne. Det er en træningsbane, hvor vi endnu ikke behøver at have styr på "livet". Hvor fejl er helt i orden.

Træningsbanen kan ændre udseende, indhold, holdkammerater og trænere - alt efter hvor vi befinder os fysisk og psykisk. Du kan bestemme formålet med din træning...

Og er der noget, som du ikke kan endnu - så er det godt at træningen forsætter igen i morgen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar