De spørgsmål jeg ikke får stillet...

Jeg er nysgerrig på, hvordan andre ser verden. Og jeg vil meget gerne lytte til dem, når de fortæller om oplevelser eller holdninger. Mange vil nok også sige, at jeg er meget direkte i mine spørgsmål - og indleder ofte samtaler uden al for megen hyggesnak...

Men alligevel opdager jeg af og til lidt for sent i samtaler, at jeg ikke får stillet de spørgsmål, jeg egentlig gerne ville. De spørgsmål, som ville gøre mig klogere på andre og mig selv.
De spørgsmål, som går tæt på mig og andre.

Fx var der én, som forleden sagde til mig, at han oplevede en situation på en bestemt måde... Jeg lyttede og lod ham tale færdig - og han var snart i gang med et nyt emne.
Senere på dagen tænkte jeg over, at jeg slet ikke havde spurgt nærmere ind til, hvordan situationen kunne have været bedre for ham - eller hvad jeg kunne have gjort anderledes.
Altså jeg havde fint lyttet - men var ikke blevet klogere, sådan rigtigt....

Sådan er det desværre ofte - og nok ikke kun for mig. I al vores venlighed og flinkhed prøver vi at lytte til hinanden, men bliver bare ikke klogere af samtalerne.

Derfor vil jeg øve mig i at stille de spørgsmål, som virkelig gør en forskel i, hvordan jeg ser verden - og agerer i den.