Følelser og ting

Jeg har ting i mit hjem, som jeg desværre på en eller anden måde er blevet følelsesmæssig knyttet til. Og det er ikke ting, som har affektionsværdi. Men ting som påvirker nogle underlige følelser hos mig... Som fx nogle gamle jeans. Jeg bruger dem godt nok ikke rigtig mere, men de fejler ikke noget og hvad vigtigere er, de minder mig om fantastiske stunder fra da jeg var yngre. Jeg kan derfor ikke nænne at smide dem ud, selvom den lave talje ikke fremhæver noget særlig positivt ved min 44- årige krop. Hvis jeg skal smide dem ud, så skal jeg også gøre op med de følelser, som stadig rumsterer i mig.

 Da jeg jo elsker at genbruge ting og forlænge deres liv, får jeg også tit noget af min velmenende omgangskreds. Mange af disse ting har virkelig fået nyt liv og giver mig glæde. Men nogle af tingene passer ikke mere til min hverdag eller er på andre måder blevet til overs. Alligevel fylder de i mit hjem, nok mest fordi jeg føler at jeg vil være utaknemmelige, hvis jeg skiller mig af med dem. Vel vidende at det er præcis, hvad den forrige ejer gjorde. Hvorfor vælger jeg så at beholde disse ting? Tyngdes jeg af "pæn-pige-syndromet"?

Hvor mange ting har vi ikke alle sammen liggende, som ikke bidrager til vores nuværende liv? Ting som holder os fast i en fortid, uanset om den bringer positive eller negative følelser frem i os. Og hvorfor?

Mens jeg skriver det fyldes jeg med en indre oprørsfølelse. En lyst til at gøre hvad jeg vil med de ting, som nu engang er mine. En lyst til at være tilstede her og nu - og ikke knytte mig til materielle byrder.
Jeg vil være en glad forbruger - være glad for de ting jeg ejer. Jeg vil omgive mig med ting, som bidrager positivt til det menneske, jeg er nu - ikke til den jeg var eller andre tror jeg er. Jeg vil rydde ud med glæde og god samvittighed 😄
Hvad trænger du til at rydde ud i?