Dovenskaben længe leve!

I denne uge har jeg nydt min vinterferie i fulde drag. Igennem hele ugen har jeg været bevist om, hvordan jeg har brugt min tid. Jeg tilhører gruppen af "overachievers" og har derfor svært ved at holde helt fri. Heldigvis har jeg været fornuftig nok (og har lagt en mental plan for ugen - jeg er ikke overachiever for ingenting) at give mig selv lov til at lave ingenting i dag.
Ingenting er dog lige med - planlægning af en spejdertur for ca. 40 spejdere i alderen 6-16 år. Selvom jeg har gjort det mange gange før tog det alligevel adskillelige timer. Jeg nød heldigvis processen :-)


Men ellers har jeg øvet mig i at lave ingenting. Min mand var på arbejde og min datter på tur med nogle veninder. Så det var kun min søn på 13 år og jeg, der var hjemme. Vi har set to film. Taget en kage op af fryseren - og har spist noget af den. Heldigvis ikke det hele... Vi har godt nok også lavet og spist morgenmad og frokost. Ja, det er store bedrifter - men ellers ingenting.


Hen på eftermiddagen kom min mand hjem og mindede mig om, at vi jo også skulle have noget aftensmad... Hvis jeg ikke har nævnt det før, så vil jeg gerne sige, at jeg HADER at handle. Når jeg går ind i Bilka eller lignende steder, går der en osteklokke ned over mig og jeg går rundt som en zombie...


Men tilbage til aftensmaden. Min mand har arbejdet hele ugen, og da han kom hjem i dag, gik han straks i gang med at ordne noget med huset. Så kunne jeg ikke rigtig forvente, at han også handlede til aftensmaden. Hvis jeg skulle være et ordentligt menneske (og det vil jeg gerne være), så skulle jeg sørge for aftensmaden. Men jeg havde jo planlagt at beholde mit nattøj på hele dagen. Og jeg gad overhovedet ikke at gå i en eller anden butik. Så jeg åbnede i stedet køleskabet og så forskellige rester. Hurtigt baksede jeg noget sammen, som blev til et lækkert måltid. Og tak for det. Havde jeg ikke været doven, så var jeg gået ud for at købe ind, hvilket meget sandsynligt havde medført, at vi ville have smidt for gammelt mad ud i næste uge. I stedet nåede jeg at bruge forskellige grøntsager og en stadig lækker steg - og forvandle det til et dejligt måltid, som ikke bare smagte godt, men som også gav god samvittighed. Så længe leve dovenskaben!