Tiden er din ven.

Travlhed er blevet en integreret del af vores liv  i en så høj grad, at vi ofte slet ikke tænker over det... Det er noget, vi lærer vores børn, fra de er ganske små - at de skal skynde sig.
Og et af resultaterne er, at vi alle (selv forholdvis små børn) omtaler sig selv som stresset, når vi føler at vi ikke kan nå vores program og forventninger.

Jeg skal endelig ikke pudse glorien. For jeg har ofte svært ved ikke at have gang i en masse ting - samtidig. Jeg er meget sjældent den første, der forlader arbejdspladsen om eftermiddagen. Og jeg har igennem mange år haft et fritidsliv fyldt med aktiviteter.

Men tiden brugt i ro, i selskab med mig selv eller mine nærmeste og i forglemmelse af netop tiden selv er der, hvor jeg er allermest mig selv. Hvor jeg lader op og mærker efter.
Selvom jeg nyder at være omgivet af mennesker og at samtale med andre, så siger jeg ofte, at "jeg er venligere og sødere, når jeg får pauser". 

Jeg tror, at vi skal ændre vores fokus fra travlhed til stilhed. Og for at kunne gøre det en del af vores liv, må vi også ændre den måde, vi omtaler det på.
Hvis vi virkelig ønsker stilhed, ro og tid til os selv (og det er helt i orden, hvis nogle ikke gør), så skal vi holde op med at idoliser travle mennesker. Vi skal i stedet tale om det, vi selv ønsker at opnå - ikke som et kompromis eller et tab - men som en gevinst i vores liv på alle områder.