Hold din kritik for dig selv

Jeg gider ikke høre på folks ucensureret kritik. Den, som mange mennesker åbenbart synes, at deres omgivelser ikke kan leve uden. Kender du fx mennesker, der indleder en kritik med: "Jeg bliver nød til at sige...". Og nej, der er intet du bliver NØD til at sige (med mindre du er under tortur, så er det en helt anden historie...), men der er meget, du vælger at sige. Og der en kæmpe forskel!

Vigtige og ikke-vigtige meninger 

I  mit ringhjørne er der et udvalg af betroede mennesker, som fortæller mig præcis det, jeg har brug for at høre. De hårde og ikke altid så skønne fakta. Det har jeg et stort behov for, hvis jeg skal navigere gennem livet på en ordentlig måde. Her er jeg omgivet af mennesker, som kender mig godt. Som kender til mine bevæggrunde og min historie - og som derfor også forstår mine handlemåder bedre end alle andre.
Men udenom er der et hav fyldt med mennesker, som gerne vil have meninger om mig og mit liv, selvom de ved meget lidt om begge dele. Jeg tror, at dig som sidder og læser dette netop nu kender til disse mennesker - og hvordan de påvirker dit liv. Det er mennesker, som ofte ligeså godt kunne kritisere vejret, som de kunne kritisere dig. Desværre rammes du og jeg ofte af den kritik, som om den havde værdi for os.

Kritikken hjælper ikke

Jeg kender ikke den specifikke psykologiske begrundelse til at folk blander sig med deres kritiske bemærkninger - ud over den at det er nemmere at gemme sine egne fejl, hvis vi pludselig skal have fokus på mine... Men jeg ved, at når jeg kritiserer andre mennesker, så er konsekvensen af mine ord ofte ikke, at de bliver bedre til noget eller gladere - tværtimod...
Hvis du nogensinde har oplevet et barn, der var i gang med at tage sine første skridt - så husker du sikkert begejstringen over hele situationen, trods alle de fejl der blev begået. Og du reagerede sikkert med en kæmpe optimisme og opbakning. Og hvorfor ikke? Barnet havde sikkert fortjent denne entusiasme. Og du vidste instinktivt, at barnet ikke havde brug for kritikken, selvom det muligvis var komplet umulig til det der med at gå.

På samme måde bliver jeg ikke bedre af, at mere eller mindre tilfældelige mennesker får afløb for alt muligt ved at kritisere mig. Jeg bliver ikke til et bedre mennesker, hverken overfor mig selv eller andre, hvis jeg bliver kritiseret for mit valg af tøj, mit hår, mine jobvalg, mine børns valg eller hvor tit jeg ringer til mine veninder.

Hvad er kritik?

Kigger man på synonymer for ordet kritik, kommer ord som bebrejdelse, bedømmelse og påtaler frem. Ord som betyder, at hvis jeg kritiserer et andet menneske, lægger jeg inde med svaret på, hvad de skulle have gjort. Jeg lægger inde med det rigtige svar. Og hvordan kan jeg nogensinde gøre det, uden at kende hele sandheden om dem? Hvordan kan jeg nogensinde vide alt om, hvorfor de tager de valg, de nu engang tager? Nej vel...
Kritik eksisterer for at jeg kan føle mig bedre end dem jeg bebrejdelser, bedømmelser og påtaler. Hvis jeg skal holde mig fra kritik, må jeg også føle mig både værdig ved bare at være mig og ligeværdig med mine medmennesker.

Glem dine meninger om andre

Mange gange kan du bare spørge dig selv, om du overhovedet skal have en mening om det andet mennesker og deres valg. Og mange gange vil svaret være - NEJ, det skal du ikke. I stedet for den kritiske tilgang synes jeg, at vi skal stille hinanden mange flere spørgsmål. Hvis du undrer dig over noget dine medmennesker gør, siger eller er, så spørg med en åbenhjertet nysgerrighed. Spørg: Hvorfor? Hvorfor siger du det? Hvorfor gjorde du det? Hvorfor valgte du det? På den måde vil du blive klogere på dine medmennesker - og måske også på dig selv. Du vil gøre dem klogere på sig selv og måske også dig. Og sidste men så absolut ikke mindst, så har du bidraget til et positivt samvær, hvor der er plads til forskelligheder.
Gem dine meninger væk og mød verden uden fordomme - og du vil opleve en helt ny verden.