mandag den 2. juli 2018

At være modig.

Jeg har lige gjort noget af det mest modige, jeg har gjort i årevis!

Egentligt synes jeg, at jeg er god til at skubbe til grænser for mig selv, være i det, der er svært og gå ud af komfortzonen... men det er ikke altid sådan synderligt modigt. Det er måske sejt og nogle gange dumdristigt... men det er ikke sådan, at jeg føler mig modig.

Indtil fornylig hvor mit drømmejob blev ledigt. Sådan et job, at jeg bare vidste, at hvis jeg ikke ihærdigt prøvede at få det, så ville jeg for alvor komme til at fortryde det.
Så jeg ansøgte til trods for, at jeg allerede havde et job, som jeg var super glad for. Og til trods for at hvis jeg fik det, så skulle jeg og familien flytte til en hel anden landsdel væk fra alt det nære og trygge...

Men sådan er det altså, hvis jeg ville være modig. Og det vil jeg gerne.

Så jeg tog springet og landede lige midt i, hvad jeg anser for den mest fantastiske stilling.

Og jeg kan sige til alle andre, at det i den grad er det værd... det er værd at gå efter drømmejobbet, og det er værd at være modig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar