Burde smide burde væk

I årevis har jeg ønsket at smide ”burde” væk. Nogle gange har jeg været god til det, og andre gange... ja, så har jeg på en eller anden måde bare ikke formået det. Jeg tror, at rigtig mange af mine medmennesker kender følelsen alt for godt.
Hvordan kan jeg smide så ”burde” væk for altid? Ja, hvis jeg havde svaret, så ville jeg ikke sidde her og fundere over det...

I sangen ”Kære linedanser” er et af mine yndlingscitater: Verden spørger tit hvordan, og alt for lidt hvorfor. Det har hjulpet mig mange gange med at huske, hvad der er vigtigt for mig. Når jeg ønsker at ændre noget i mit liv, så prøver jeg altid at spørge mig selv hvorfor. Hvorfor gentager jeg de mønstre? Hvorfor føler jeg, at det gavner mig? Hvorfor kan jeg ikke få mig selv til at ændre det? I det hele taget sætter hvorfor gang i en masse produktive tankeprocesser for mig.
Men denne gang poppede spørgsmålet ”Hvorfor kan jeg ikke stoppe denne ”burde-følelse”? Det spørgsmål satte så ikke i gang i noget som helst produktivt. Tværtimod! Tankemylder fyldt af forholdsvis nedladen tanker om mig selv og mine egne evner. Men så slog det mig, at jeg stillede det forkerte hvorfor-spørgsmål. Det gode spørgsmål for mig er:
”Hvorfor ønsker jeg at smide ”burde” væk?”

Det er heldigvis forholdsvis nemt at svare på. Jeg ønsker at leve et liv, der er fri for de stramme bånd ”burde” lægger på det. Jeg ønsker at følge mit eget indre kompas – og ikke samfundets normer, holdninger, eller hvad det nu er, jeg har brugt som undskyldning for ikke at lytte til mig selv. Uden “burde” og undskyldninger for, hvad jeg tror andre forventer af mig – bobler der en befriende glæde frem inden i mig. Kreativitet, følelsen af overskud og kærlighed følger lige efter. Og det er meget mere værd end følelse af at gøre, hvad jeg tror jeg burde...


Det betyder dog ikke, at jeg aldrig mere vil lytte til ”burde”. Jeg vil dog huske at spørge mig selv, hvorfor ”burde” dukker op i mine tanker, eller hvad jeg skal lære af det.