Tak for hjælpen

Kære med-mennesker, med-borgere - alle jer jeg kender, jer som jeg kun møder tilfældigt på gaden og jer, som jeg aldrig kommer til at møde.


TAK for hjælpen. I har gjort en kæmpe forskel i mit og min families liv - en større forskel end I måske nogensinde vil komme til at forstå.


I går var jeg på sygehuset med min snart 14 årige søn, der har lidt af børnegigt siden, han var 5 år (og nok også før det, men det vidste vi bare ikke...).  Han blev undersøgt af en fantastisk læge, som heldigvis kunne konstatere, at der ikke var gigtaktivitet lige nu.


Da jeg startede mit voksenliv, og især da jeg startede mit liv som mor, havde jeg ingen planer om, at min familie og jeg på nogen måde skulle trække på den store fælleskasse, som I bidrager til. Selvfølgelig vidste jeg godt, at i det jeg fik børn, ville jeg drage fordele af fælleskassen i form af fx vuggestue, børnehave og skole. Jeg vidst også, at børn går mere til læge bl.a. fordi vi har et gratis vaccinationsprogram og de får forskellige sundhedstjek.
Men jeg havde på ingen måde forudset, hvor dyre vi ville blive for fælleskassen.


I gennem årene har vi besøgt flere forskellige sygehuse, men især blev vi gode til at færdes hjemmevant på Rigshospitalet. Vi kendte rutinerne ved hver besøg. Vi kendte til smutvejene for at komme nemmest rundt på hospitalet. Og vi kendte til måder, hvorpå vi skulle håndtere de nyheder, vi fik serveret.
Når gigten var al for slem, og vores søn havde svært ved at bevæge sig rundt - og derfor ikke kunne komme i skole, fik vi muligheden for, at én af os kunne være hjemme hos ham. Alt sammen med økonomisk hjælp fra vores fælles kasse.


Havde vi ikke fået den hjælp, ved jeg ikke, hvordan vores liv havde set ud. Heldigvis er jeg heller ikke blevet tvunget til at finde ud af det. Så derfor vil jeg gerne sige tak til alle jer, som har hjulpet med, at vi som familie kunne komme igennem det.


Nu ser det heldigvis ud til, at de mange besøg er ved at ebbe ud. Næste gang vi skal på sygehuset er om 6 måneder. Går det stadig lige så godt som nu, så er vi på vej ud af "systemet". Jeg glæder mig til at kunne bidrage til, at andre familier får hjælp, uden selv at skulle trække fra fælleskassen.


Så hvis du møder en fremmed på din vej, som smiler taknemmeligt til dig - så kan det være mig, der bare gerne vil sige TAK.