Vent med mig...

Jeg har ventet mange timer i venteværelser, på busstationer, perroner eller andre steder, hvor vi forventes at vente...
Jeg har gjort det alene og i selskab med andre - nogle gange har jeg valgt, at det skulle være på den måde, og nogle gange er det bare blevet sådan.

Men i går da jeg sad i et venteværelse på Rigshospitalet sammen med min søn og min mand, et sted vi har tilbragt mange timer gennem årene, så jeg rundt på alle de, der ventede ligesom os.
Jeg så dem, der sad alene - nogle af dem med tydelige smerter , og jeg så dem, der havde en kær ventende med. Jeg så det voksne barnebarn sammen med sin bedstemor bruge tiden til nærhed. Jeg så svigermor og svigerdatter i hyggelig samtale, og jeg så mand og kone sidde tæt sammen.
Det slog mig, hvor meget det kan betyde, at vi vælger at vente med hinanden. At vi ikke tidsoptimere eller skynder på... men bare finder venlighed, omsorg og nærhed i at vente sammen - fordi den anden ikke skal være alene.