Der er mange glæder ved at gå. Ved simpelthen at sætte den ene fod foran den anden.
Jeg har på gåture haft de bedste samtaler... både med mig selv om med andre.
Og at følges ad - alt gå ved siden af hinanden er helt særligt.
Det kan give en følelse af at have et fælles mål, selvom ingen måske helt ved, hvor fødderne fører os hen. Og når vi netop ikke ved det, så kan det give følelsen af at være på eventyr og prøve nye veje sammen - også selvom I allerede kender parkens stier eller vejenes forløb.
Gåture giver plads til pauser og eftertænksomhed - og til bare at være stille sammen. Pladsen mellem to der vandrer sammen er fleksibel og tilpasser sig omgivelserne, samtidig med at den er nærværende og tryg.
Gåture kan styrke relationer og skabe samhørighed - måske bare fordi, de bliver noget særligt vi har sammen.
Og på mine gåture alene har jeg mærket vindens susen om mig - mærket at få blæste mine tanker igennem. Der midt mellem himmel og jord har naturen hjulpet mig med at sætte ord på det, der fyldte her og nu. Og hjulpet mig med at slippe det selv samme fri igen.
Hvad har gåture givet dig?
Velkommen til min blog. Her deler jeg mine tanker om at leve i omsorgsfuld venlighed. Vi er forbundet med hinanden og skal gerne kunne opleve glæde ved at leve sammen, være sammen og udvikle os sammen. Her vil du kunne læse om, hvordan jeg oplever omsorgsfuld venlighed - og forhåbentlig vil det inspirere dig til at bringe det med ind i dit liv. Bloggen kan også følges via Facebook https://www.facebook.com/lonefrankelgoul/
torsdag den 7. marts 2019
Den ene fod foran den anden
Etiketter:
Forbrug af tid,
Indre ro,
Indsigt,
Kroppen,
Nærvær,
Pause,
Samhørighed,
Samtaler,
Valg i livet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar