Viser opslag med etiketten Ro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ro. Vis alle opslag

mandag den 1. oktober 2018

Tiden er din ven.

Travlhed er blevet en integreret del af vores liv  i en så høj grad, at vi ofte slet ikke tænker over det... Det er noget, vi lærer vores børn, fra de er ganske små - at de skal skynde sig.
Og et af resultaterne er, at vi alle (selv forholdvis små børn) omtaler sig selv som stresset, når vi føler at vi ikke kan nå vores program og forventninger.

Jeg skal endelig ikke pudse glorien. For jeg har ofte svært ved ikke at have gang i en masse ting - samtidig. Jeg er meget sjældent den første, der forlader arbejdspladsen om eftermiddagen. Og jeg har igennem mange år haft et fritidsliv fyldt med aktiviteter.

Men tiden brugt i ro, i selskab med mig selv eller mine nærmeste og i forglemmelse af netop tiden selv er der, hvor jeg er allermest mig selv. Hvor jeg lader op og mærker efter.
Selvom jeg nyder at være omgivet af mennesker og at samtale med andre, så siger jeg ofte, at "jeg er venligere og sødere, når jeg får pauser". 

Jeg tror, at vi skal ændre vores fokus fra travlhed til stilhed. Og for at kunne gøre det en del af vores liv, må vi også ændre den måde, vi omtaler det på.
Hvis vi virkelig ønsker stilhed, ro og tid til os selv (og det er helt i orden, hvis nogle ikke gør), så skal vi holde op med at idoliser travle mennesker. Vi skal i stedet tale om det, vi selv ønsker at opnå - ikke som et kompromis eller et tab - men som en gevinst i vores liv på alle områder.

tirsdag den 14. august 2018

Husk pauserne.

Jeg er sødest, når jeg får pauser... Sådan er det bare 😏
Og sådan er det med alle de mange mennesker, som jeg har haft fornøjelse af at møde i mit liv.

Desværre er der en hel del som ,ligesom jeg selv, glemmer, at det rent faktisk er det, vi trænger til.
Og det handler ikke kun om FOMO for mig, men også om at jeg glemmer at mærke efter... Nogle gange fordi jeg tror, at det forventes af mig, at jeg har overskud til et tætpakket program - hele tiden.

Men jeg elsker mine pauser - ligeså meget, som jeg elsker tiden sammen med andre. Og jeg elsker den version af mig selv, som jeg er når jeg har taget pauserne.

Derfor taler jeg ofte med andre om at huske pauserne. For når vi møder hinanden, som den bedste udgave af os selv, så enes vi bedre, ser hinanden mere og kan give mere til fællesskabet.


mandag den 14. maj 2018

I stilheden bliver samtaler til...

De samtaler, der har rørt mig mest, er skabt sammen med andre, som har haft roen og modet til at være i det stille sammen med mig.

Når vi har fundet frem til emner, som har betydning for os begge, og når spørsmål stilles langsomt og eftertænksomt og bliver efterfulgt af lange pauser, der giver plads til, at mulige svar kan finde op til overfladen evt. prøves af inden, der atter er tid til at gå nye veje.

Sådanne samtaler rummer sandheder, sider af mig selv og en styrke, som jeg ikke finder i den almindelige hverdag.

søndag den 6. maj 2018

Vi når det nok.

Jeg er ikke super godt til at slappe af. Det lyder måske lidt underligt. Men jeg har hele tiden gang i et eller andet projekt - faktisk har jeg ofte gang i flere projekter samtidig.

Jeg er dog forholdsvis klar over, at jeg også trænger til at slappe af og lave absolut  intet. Ikke mindst hvis jeg skal kunne have energi til alt det, jeg så gerne vil lave.

Så denne skønne søndag har jeg lagt projekt og forpligtelser væk og har bare bestemt at nyde dagen. For jeg når jo nok alt det, som jeg ellers kunne have fundet på at udfylde tiden med. Jeg når nok vasketøj og rengøring... og det gør du også!

Vi kunne istedet prøve at nå os selv gennem ro og tid til ingenting...

onsdag den 2. maj 2018

Har du lige en halv time?

Jeg ved godt, at du har travlt. Det har jeg også - ligesom de fleste af de mennesker jeg kender...
Men har du ikke lige en halv time til det vigtigste i dit liv? Nemlig dig!

Det kan godt lyder en lille smule plat, men jeg oplever desværre alt for tit, at vi ikke tager tid til os selv. Det gælder i høj grad også mig selv!
Men når jeg gør det, så føles det bare sååååå godt.

Derfor har jeg et par spørgsmål til os i dag - dig og mig...

Hvordan har du det med at bruge tid på “kun” dig?
Ikke noget som på nogen som helst måde handler om andre mennesker eller noget de kan få fordel af. Men tid til dig helt alene.

Hvad vil du bruge din egen-tid på?
Hvad er det, som vil give både mening og værdi for dig. Det behøver ikke være noget, som andre kan forstå - og du behøver ikke sige det højt til dem.

Måske kunne du bruge noget egen-tid på at svare på sprøgsmålene - og så er det bare at komme i gang. 😉

tirsdag den 9. januar 2018

I min hule lader jeg op.

Nogle gange kan det bare være svært at finde overskuddet til at være... overskudsagtig!
Uanset hvor mange kloge bøger jeg læser om, hvordan jeg lige kan håndtere livet, så kan indholdet i mit liv (læs hverdag) altså godt blive for meget. Sådan tror jeg, der er mange af os, der får det af og til. Og vi skal huske at det er helt normalt.

Nå livet virker overvældende, så er det, at jeg trækker mig tilbage i min stue. Gardinerne trækkes for, stearinlys tændes, og jeg finder et tæppe frem... Stuen gøres til en hyggelig - og aflukket hule. Så er jeg klar til at gemme mig lidt væk fra verden uden for i et stykke tid.

For når jeg hver eneste dag vælger at give meget af mig selv til mine opgivelser, så skal jeg lades op. Til trods for at jeg er en meget ekstrovert person, så trænger jeg også til alene tid sammen med mine tanker, følelser og refleksioner. Noget der ikke bare lige er overstået på en halv times tid...
Jeg plejede at elske at fylde min kalender op med aftaler - og mange vi nok påstå, at jeg stadig gør det. Men gennem årene har jeg lært, at for at jeg kan være en god udgave af mig, så skal jeg have pauser. Pauser i min hule - uanset om det er i min stue, min have eller ude i naturen væk fra "civilisationen".
Nogle gange kan pauserne planlægges, men andre gange kommer behovet for dem uventende og ofte presserende. Så må kalenderens rykkes for at gøre plads til opladning i hulen.


Hvornår har du egentlig sidst husket at tage tid ud af kalenderen kun til dig? For jeg håber, at du også husker at give dig selv tid og ro til en ordentlig gang opladning.

tirsdag den 26. december 2017

Juletrationernes værdi.

I gråvejr er min familie og jeg på vej til den sidste faste juletradition for denne gang, nemlig en altid hyggelig julefrokost med fætre og kusiner.
Det er egentlig ikke fordi, vi holder meget fast i traditioner, men der er dog nogle, som ikke er til diskussion.

Familie- og ikke mindst juletraditioner er på mange måder, de få faste holdpunkter vi har tilbage i en verden under konstant forandring, hvor alt er til diskussion. Derfor giver traditionernes ensformige gentagelser også en ro - noget vi kan være sikre på.
Ofte oplever jeg, at især helt unge mennesker holder meget fast i bl.a. juletraditioner. Det skal være den samme slags mad, samme julesange og samme program som sidste år (og alle år før det...). Og når vi tænker på, at de unge endnu ikke har så megen egen livserfaring til at hjælpe dem med at stå fast i de evige forandringer - så giver det god mening. Det er måske også derfor, at traditioner og genkendelsen har stor betydning for os, når livets mere eller mindre uundgåelige kriser kommer tæt på.

Så julemad, julesange og de mange julefrokoster er ikke kun til glæde her og nu. Det er det, som er med til at rodfæste os og skabe os - samme.

søndag den 24. september 2017

Modet til at sige nej.

Alt imens jeg har været fortaler for, at vi skulle sige nej til aftaler og nye projekter, har jeg måtte erkende, at jeg har svært ved selv at gøre det.
Det har jeg også en masse mere eller mindre helhjertet forklaringer på. Men inderst inde handler det om en form for FoMO (Fear of Missing Out). Ikke her og nu, men på langt sigt.

For selvom jeg elsker mit eget selskab og roen omkring mig - og ofte også får sagt nej til de projekter, der ikke tiltaler mig, så kan jeg ikke undsige mig et lille stik af frygt for ikke at blive inviteret indenfor eller blive tilbudt spændende projekter en anden gang.

Det kræver mod og en særlig tiltro til, at alt nok skal lykkes at kunne sige nej. Og det ironiske er, at jo mere ro jeg har i mit liv, jo mere mod har jeg også.

lørdag den 23. september 2017

Poesi har stadig betydning.

Aftenroen er ved at indtage mit sind og mine omgivelser. Det giver mulighed for at lade tankerne vandre.
I denne proces bliver jeg mindet om, at ikke alt behøver at være lige til at forstå. Når tankerne bliver udfordret sker der nye ting inden i.
Så jeg griber en gammmel digtsamling fra før, jeg blev født, skrevet af en poet, der levede på den anden side af kloden under ganske andre levevilkår end mine.
Ordene på siderne er egentlig nemme at forstå, men deres sammensætning gør, at jeg alligevel må arbejde for at forstå budskabet.

Poesien er stadig balsam for sjælen trods fraværet af de logikker, vi moderne mennesker gerne vil læne os op af.

søndag den 20. august 2017

Har du husket at lave ingenting?


Weekenden lakker mod enden, og for mange af os kalder et krævende arbejde på os i morgen tidligt.
Og selvom det kan være inspirerende, givende og motivende at have et arbejde, hvor vi byder ind med vores forskellige ressourcer, så kan det også være en smule anstrengende. Lad os bare være ærlige.

Til trods for mange af os glæder os til alle de aktiviteter, vi af egen fri vilje og lyst kan fylde vores weekender med - er det også vigtig, at vi husker at lave absolut ingenting.

Ingenting kan sagtens være at gå en tur (uden mål eller formål), hyggelæse en bog (som vi slet ikke ved, om vi bliver klogere af) eller bare stirre ud i luften (uden at det har noget med meditation at gøre).
Du ved, at du har lavet ingenting, når du virkelig skal tænke grundigt over, hvad du har lavet i løbet af dagen eller hele weekenden.

Jeg er slet ikke fortaler for, at vi "spilde" livet eller undgå at sætte vores egen personlige mål, så vi kan risikere bare at blive opslugt af andres mål. Men vi har ikke godt af at have travlt konstant. Alt for mange er hele tiden på overarbejde. Fritidslivet skal tage sig godt ud i sammenligning med andre liv.
Men det er i pauserne vi mærker os selv - og finder os selv. Når roen får lov til at omslutte krop og sjæl, kommer en indre sandhed om, hvem vi er frem. Det er også her, at vi finder ud af, at vi har værdi - selvom vi ikke præstere hele tiden. At vi er gode nok, bare fordi vi er til.

Så, hvis du ikke har husket at lave ingenting, så er det tid til det nu. Læn dig tilbage og smæk benene op.
Nogle gange er det bedste vi kan gøre for os selv netop at gøre ingenting.

søndag den 2. juli 2017

Stille søndage - stille dage

Ferieroen er langsomt ved at falde over mig og min familie (selvom min mand først går på ferie på torsdag...).

Ferieroen for mig handler om at finde tid til INGENTING 😁 eller lige præcis det, jeg har lyst til.
I dag stod jeg op før resten af familien og dykkede ned i en bog, som jeg længe har haft lyst til at læse. Jeg har "tullet" en stor del af dagen, hvilket jeg mener, vi gør alt for lidt af i vores travle hverdag.
Planerne for i morgen indeholder stort set ingenting (igen). Men jeg tænker alligevel, at der bliver tid til læsning, sky-kiggeri og te-drikkeri.
Ferie skal være som en lang række af stille søndage.