Slow living - hvornår?

Jeg tror, at rigtig mange mennesker godt ved, at de ville både fysisk og psykisk ville have godt af at leve lidt langsommere. Det er bare ikke altid lige til at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. For der er jo ting, som skal nås og gøres. Og så er der alle de ting, som vi måske slet ikke har lyst til at opgive...
Fx er det med at være virksom er faktisk noget jeg trives med.

Men slow living behøver ikke være alt eller intet. Du kan sagtens vælge slow living til i bestemte tidsrum - og leve dit "normale" liv resten af tiden.

I mange år har jeg stået op før min familie (og ja - jeg er et A-menneske, så det er ikke så svært) og har skabt mig rolige stunder, før dagen for alvor gik igang. Det er her, hvor jeg siddende i min sofa med en kop kaffe har tid til at kigge ud af vinduet. Måske opdager jeg skyernes bevægelse over himlen. Måske hvordan havens planter langsomt vokser frem - eller langsomt mister bladene. Det er en tid, hvor jeg selv bestemmer tempo og indhold. Hvor jeg har ro omkring mig (altså ikke sociale medier, tv eller lign.), og hvor tanker derfor kan dukker frem og flyve væk igen uden at være del af en større plan.

Slow living kan også være gåture efter arbejde, som ikke handler om puls eller distance, men bare om at komme lidt væk fra alt det, vi ellers skal og nyde øjeblikket.
Eller som eleverne på min efterskole elsker at gøre, når bare der er den mindste smule sol - at smide sig på et tæppe på græsset sammen med gode kammerater og lave absolut ingenting. Det betyder ikke, at eleverne på nogen måde er dovne (faktisk tværtimod), men de har husket glæden ved dette "ingenting".

Faktisk tror jeg at de fleste menneskers dagligdag giver mulighed for denne slags pauser - hvis vi bare er interesseret i at finde dem. Og når vi tager os tiden til at tage det roligt og sætte tempoet ned og bare være, så tror jeg også, at vi møder os selv og andre med mere overskud og venlighed.

Når tiden flyder...alle steder hen.

Min vinterferie er nu veloverstået - og det har været en hel fantastisk én af slagsen.
Jeg har nemlig ikke haft nogle planer.

I min hverdag er jeg meget struktureret og disciplineret. Jeg sætter mål - både små og store og arbejder flittigt for at nå dem. Alt dette passer rigtigt godt til, hvordan jeg kan lide at fungere i min hverdag.

Men når jeg har fri... så elsker jeg at lade tiden flyde - alle mulige steder hen.
I min ferie lægger jeg uret og lader tiden komme af sig selv.
Jeg står op, når jeg er udhvilet.
Jeg spiser, når jeg er sulten.
Og jeg fylder mine dage med lige præcis det, der falder mig ind. Klokkeslet bliver uinteressante.

Tiden fyldes med krea-projekter, bøger, film, latter, gode samtaler med dem, der har betydning for mig og dertil kommer en masse gåture, hvor solen har mulighed for at skinne på min vej - og på mig.
Tiden flyder simpelthen på den skønnest måde. Ikke så den forsvinder og efterlader mig med følelsen af at være blevet snydt. Den flyder på sådan en måde, at der er plads til alle mulige forskellige ideer, den flyder så jeg glemmer den - og pludselig opdage den igen, når sulten eller søvnen kalder.

Den tid der nu er gået, siden jeg startede min ferie - har flydt så meget, at den har fyldt alle mine tanke op. Jeg har en masse glæde og overskud, som jeg nu er klar til at dele videre ud af. Ene og alene fordi jeg lod tiden flyde.

Livet i hverdagen

"Life is what happens to you, while you're busy making other plans."

- sådan sang John Lennon til sin yngste søn. Og jeg har sagt ordene mange gange... til mine børn, til mig selv og til nogle af alle de unge mennesker, som jeg har haft fornøjelsen af at dele hverdag med.

Men ligesom så mange andre ord og citater, der nok giver os en form for mening eller får betydning for os i livet, så har jeg ofte glemt at stoppe op og tænke over, hvad de egentlig betyder for mig - altså sådan for alvor.

I det sidste stykke tid har jeg sørget for at holde pauser nok i min hverdag, så tankerne kan få frit løb. Og netop i dag på en gåtur efter en skøn men egentlig ganske almindelig dag, kunne jeg igen mærke, hvad John Lennons sangtekst betød for mig.

For dagen startede på ingen måde som noget særligt. Ej heller har den indeholdt særlige begivenheder. Men den har rummet liv - i form af samtaler, overvejelser, tanker, tid alene og tid sammen med andre. Den har været så ganske almindelig, som man nu kan forvente af en januarsmandag - og på samme tid været helt særlig.. fordi jeg har givet mig tid til at mærke det liv, som sker på netop sådan en helt ordinær dag...

Dreams comes true...

I går var jeg til et TEDxOdense arrangement, hvilket var en super oplevelse.
Det var en gave, jeg havde givet mig selv. Et ønske som i mange år har stået på min drømmeliste.

Hvad står egentlig på din drømmeliste? Og hvad skal der til for, at du synes, at du fortjener at opleve og udleve drømmene?

Det må godt være træls!

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Noget af det værste jeg kan forstille mig, er at leve et fuldstændigt monotomt liv. Ingen forandringer og ingen udsving.

Når vi virkelig mærker livets modgang og skal grave dybt for at finde frem til vores egen styrke... så kan det virke tiltalende at leve et liv, hvor alt bare er sådan lige ud af landevejen.
Ingen "ups and downs". 
Og så alligevel ikke...

For mig et det gode liv nemlig ikke monotomt eller ensformigt.
Det er store øjeblikke, små øjeblikke - svære, gode, sjove og sørgelige. Det er der, hvor jeg mærke værdien af livet, betydning af dem omkring mig og netop finder ud af, hvad jeg også er gjort af.

Så det er helt i orden, at livet, hverdagen eller oplevelserne ind imellem er træls!

Situationen - ikke personen.

Der sker ofte noget inden i os, når vi ser billeder af os selv...

For ikke så lang tid siden så jeg nogle billeder af mig selv i gang med at interagere med nogle unge mennesker. Billederne gav egentlig et indblik i en rigtig fin situation, hvor jeg på mange måder var i mit es.

Alligevel faldt mit øje med det samme på nogle af de ting ved mit udseende, jeg ikke er så begejstret for...

Historien kunne have endt der, men jeg synes, at jeg er mere livsklog end bare at lade mig fange af min egen bevidsthed og delvis usikkerhed med min fysiske fremtoning.
Jeg synes, at jeg er så meget mere end det...

Så jeg begyndte at kigge på en masse andre billeder. Jeg fokuserede på, hvad det egentlig var for nogle situationer, der var blevet taget billeder af - og hvordan jeg havde haft det i de situationer eller i de perioder af mit liv.
Og efterhånden blev hår, tøj og krop ikke så vigtig mere. For de billeder fortæller nogle helt andre historier - og så meget mere.

Jeg håber andre vil gøre mig den øvelse efter. Altså at se på sig selv med kærlige øjne og bruge billeder - nye som gamle - til at genopdage situationer og perioder i deres liv, fremfor alt det overfladisk. 

Alt det vi ikke kan forudse...

Livet er ikke til at forudse! Sådan er det bare.
Det betyder ikke, at vi skal holde op med at planlægge eller drømme. Det betyder, at vi også skal huske at omfavne alt det, som bare kommer ind fra højre... eller som kommer med årene.

Jeg har fx i dag tilbragt en del af dagen på Rigshospitalet med min søn. Noget vi har gjort med jævne mellemrum gennem de sidste snart 11 år. Jeg havde da aldrig nogensinde forudset, at jeg ville kende genveje, mennesker eller stille kroge på det sted. Men sådan har vores liv nu engang formet sig.
Ej heller havde jeg forudset, at min mor langsomt ville forsvinde for øjnene af mig, mens demensen langsomt vinder frem.

Jeg havde heller ikke forudset, at jeg lige pludselig ville få mulighed for at bestride drømmejobbet, samtidig med at det krævede nogle af de sværeste valg i mit voksenliv.
Lige så lidt som jeg havde forudset, at mit liv skulle omhandle børn og unges udvikling - og at det skulle give så meget glæde.

Min pointe er, at vi skal sænke skuldrene... livet sker - og tager os i alle mulige forskellige retninger. Det er helt i orden. Og vi kan IKKE forudse det. Men vi kan huske at glædes over nuet og over, hvor langt vi allerede er kommet. Og det er ikke så lidt endda.

Lad os mødes i enkelthed.

I dag havde jeg fornøjelse af at tilbringe et par timer sammen med en flok skønne teenagere. Vores plan var såre enkelt... Vi skulle ud i naturen og bevæge os - og synge en masse sange samtidig. Vi fulgte stierne og skiftedes til at vælge sange.

Det kan jo næsten lyse som en gammel "Far til fire"-film, hvor de alle traver i takt og synger af lungernes fulde kraft.
Så var det dog ikke, men vi var mindst lige så glade.

For der noget særligt i at mødes i enkelthed. Uden at skulle vise eller bevise sig. Men bare at være og hygge sig sammen.

Magelig sommer

Ferien er egentlig slut for mit vedkommende - men weekenden har dog forlænget feriefølelsen er smule.

Min ferie har udover en masse praktiske opgaver være dejlig magelig og behagelig.
Den har bestået af en masse hygge med mine nærmeste og med mennesker, som har betydning for mig. 
Den har bestået af læsning og kreative hygge projekter.
Den har bestået af hvile, latter og sjove oplevelser.

Og bedst af alt har det hele foregået i et stille og roligt tempo. Et tempo hvor kroppen, tankerne og sjælen har kunnet følge med. 
Jeg har måske ikke oplevet mange nye og revolutionerende ting, men jeg har oplevet mig selv på en super skøn måde, hvor jeg er kommet tættere på, hvad der har betydning for mig nu.

Der sker noget ganske særlig med os, når vi skruer ned for tempoet og op for nærværet - både til os selv og andre...

Tjek ud og tjek ind...

Så er ferien også kommet til mig. Det betyder, at jeg vil holde pause fra bloggen her - og virkelig prøve på også at holde pause fra sociale medier, nyheder og alt det andet, som kan forstyrre i hverdagen.
Jeg vil simpelthen tjekke ud... og tjekke ind i forhold til nærvær, ro og fordybelse.

Jeg håber, at I også har mulighed for at gøre det sammen. Rigtig god ferie.

Tiden kan være flygtig...

Tiden kan føles som en flygtig størrelse. I morges synes nogle gange at være meget langt væk.
Og selv når vi har smukke og fantastiske oplevelser, så fylder de kun en stund inden de langsomt bliver mere utydelige.

Og alligevel er minder særlige. De holder tiden fast, så den mærkes selv, når den er langt væk.

Gode råd...

Jeg har hørt mange gode råd, som jeg er overbevist om virkelig er gode...
Og jeg har også givet mange af dem videre.

Men de der gode råd er på en eller anden måde svære at følge...
Jeg synes dog, at det er værd at prøve. Måske er det der, vi skal gøre den største indsats...

En skoleleders glæder.

I mit arbejde som skoleleder har jeg en stor glæde af at være omgivet af børn og unge hver dag.
Jeg bliver ofte spurgt, om de ikke også er stride og om det ikke er hårdt arbejde. Og det korte svar er:” Jo og jo.”

Men eleverne er så meget mere end det. De er også livgivende, energifyldte og meget umiddelbare - på en fuldstændig befriende måde.

I dag var jeg fx til møde på en anden skole, hvor jeg på vej fra mødt fulgtes med lederen. Da vi havde sagt farvel, mødte jeg på min vej over skolegården en skøn flok unger, som ikke vidste, hvem jeg var. Alligevel sagde de alle hej til mig, og flere af dem ville gerne have et high-five med på vejen.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan jeres arbejdsdag forløber, men jeg tror alligevel ikke, at sådanne oplevelser er alle fornudt. Og mit eksempel er ikke enestående. Så jeg føler mig utrolig heldig, fordi jeg er omgivet af skønne børn og unge hver eneste dag.

Vi når det nok.

Jeg er ikke super godt til at slappe af. Det lyder måske lidt underligt. Men jeg har hele tiden gang i et eller andet projekt - faktisk har jeg ofte gang i flere projekter samtidig.

Jeg er dog forholdsvis klar over, at jeg også trænger til at slappe af og lave absolut  intet. Ikke mindst hvis jeg skal kunne have energi til alt det, jeg så gerne vil lave.

Så denne skønne søndag har jeg lagt projekt og forpligtelser væk og har bare bestemt at nyde dagen. For jeg når jo nok alt det, som jeg ellers kunne have fundet på at udfylde tiden med. Jeg når nok vasketøj og rengøring... og det gør du også!

Vi kunne istedet prøve at nå os selv gennem ro og tid til ingenting...

Planlægning er ikke bare skemaer...

Dagen i dag har bragt på mange uplanlagte samtaler, som har været af den sjove, alvorlige og inspirerede slags.
Det har faktisk været en af den slags dage, hvor tingene på mange måder er sket på deres egen helt firnurlige måde - og det har været super skønt.

På mange måder er jeg fortaler for, at vi planlægger vores liv og vores hverdag, så vi har en vis form for kontrol og retning... men et af formålene med at planlægge, er så sandelig også, at det kan give os tid til dage med pauser, pudsige indslag, uforpligtende samtaler og latter.

Og når jeg nu planlægger dele af mit liv, så der er plads til de løse rammer - og ikke bare tænker “go with the flow” i forhold til det hele, så er et fordi min erfaring siger mig, at hvis jeg hele tiden flyder med strømmen, så fyldes mit liv med en masse mudder, som ikke giver værdi.

Så planlægning handler ikke bare om at putte vores livs indhold i kasser og skemaer, det handler for mig i høj grad om at skabe god plads det alt det, der virkelig giver mig liv indhold...

Fri leg til alle!

Begrebet “Fri leg” dækker over tid til ikke-planlagte aktiviteter. Tid til at lave noget, hvor der ikke er et bestemt mål eller formål. Tid som på en eller anden måde er helt vores egen - også selvom den bruges sammen med andre.

Og når det nu ikke er noget direkte mål med det, vi laver, kan vi jo heller ikke bruge tiden forkert!
Og ja...så kan tiden jo ligeså bruges til noget, som vi synes er sjovt - uanset om vi kan finde ud af det eller ej.

Derfor synes jeg, at der skal være meget mere fri leg til alle i hverdagen - og livet generelt. Fri leg til tosserier, mellemrum eller det som slet ikke giver mening andre steder.
God fornøjelse 😉🤪

Et liv på halvt blus kan give fuld glæde.

Du har kun dette ene liv - så lev det fuldt ud!

Det råd har du sikkert hørt lige så ofte, som jeg har. Men hvad betyder det egentlig at leve livet fuldt ud?
I mange år har jeg tænkt, at det betød, at jeg skulle sige ja til alle de muligheder, der bød sig. Prøve en masse forskelligt af, se nye steder osv. Mine forestillinger har helt sikkert været præget af reklamer, sociale medier, tv-programmer og andres menneskers syn på, hvordan deres liv skulle se ud.
I dag jeg dog ikke så sikker på, at det med at give den fuld gas er svaret - i hvert fald ikke for mig.

For selvom jeg er meget enig i, at vi skal huske, at vi "kun" har dette ene liv, så tror jeg mange af os er gået forkert i byen i forhold til at leve det fuldt ud.
Jeg tror simpelthen, at vi er alt for mange, som har fyldt alt for meget på. Vi har fyldt kalendere, skuffer og skabe - og vores tanker og sind. Til gengæld er vi blevet tømt for indre ro, stilhed, nærhed og penge.

Når jeg læser om mennesker, som på den ene eller anden måde har skåret ned på forbruget, karrieren eller de indre forventninger om, hvordan deres liv "burde" være, så virker det på mig, som om at deres forsøg på at leve på halvt blus giver dem mulighed for at mærke livet endnu mere.
Det samme mærkes, når jeg selv vælger fra. Om det så er muligheder, arrangementer, flere forbrugsting eller noget helt fjerde. Når blusset sættes ned, mærker jeg mig selv, mine nærmeste og mit liv endnu mere intenst.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du aldrig mere skal sige ja til nye ting, sjove oplevelser eller lign. Men prøv at finde ud af, hvad der egentlig går, at du føler, at du lever et fuldt liv.

Kritikløshed...

I morges da jeg kørte på arbejde udfoldede den smukke danske vinternatur sig for øjnene af mig. Blå himmel og solskin der ramte de sneklædte marker. Et syn som fyldte mit indre med gode følelser.

Men det var jo bidende koldt... er der måske nogen, som ville sige for at afbryde min romantiske og til dels naive tilgang til denne februardag.
Eksemplet er måske meget forenklet, men du kender det sikkert... En situation, en ting eller et menneske beskrives til positivitetens ganske klare lys, så er der nogle (måske dig selv), som lige har behov for at give os alle et realitetstjek og hive os tilbage til en hverdagsagtig gråhed. Men hvorfor egentlig?

Det er ikke sådan, at jeg synes, at vi skal rende rundt og benægte de fakta, som også er en del af livet. Jeg tænker bare, at det ville fremme glæden og håbet, hvis vi dyrkede kritikløsheden mere.

Hvordan ville din verden ser ud i morgen, hvis du bestemte dig for ikke at kritisere... dig selv, dine nærmeste, dine kolleger, din chef, dine omgivelser?.. Hvordan ville du kunne blomstre i den verden?
Uanset hvad du svarer - så synes jeg, at du fortjener at prøve det af! 😃

Stille søndag.

I følge kristendommen er søndagen hviledag - og nytårsaften anbefalede dronningen, at vi huskede at gøre unyttige ting.

Selvom jeg egentlig ikke synes, at vi skal gøre noget bare fordi, nogle andre siger det, så er jeg alligevel vild med ideen om en stille søndag med afslapning og unyttige aktiviteter.

Jeg tror på, at vi i vores travle verden og travle hverdag skal slappe meget mere af og dyrke det unyttige.
God fornøjelse til jer alle.

Hvor er du i dit liv?

I går skrev jeg noget om at have kalenderen fyldt op med aftaler og forpligtelser - og om, at det kan være godt at rydde lidt op i alt det engang imellem.
Det fik mig til at reflektere over, hvad al den travlhed gør ved os.

Jeg tror på, at de fleste mennesker som udgangspunkt er flinke og rare - og vil hinanden det godt. Men det er bare ikke altid sådan, vi kommer til at udtrykke os....

Når vi hele tiden er presset på tid og forpligtelser, så dræner det alle steder. Det er der, at vi mister forståelsen for, at vores omgivelser tænker, agerer eller reagerer anderledes end os selv. Når vi har halset af sted hele dagen, ugen eller året for at få alle ender til måske ikke at hænge sammen, så dog være i skueafstand til hinanden, så er der bare ikke mere at give af. Så er et voldsomt nemt at skælde ud på ekspedientens hastighed, pædagogens håndtering eller kollegaens hjælp. Også selvom vi inderest inde slet ikke er vrede mennesker.

Vi er et folkefærd, der har så travlt med udvikling, selvrealisering og forbedringer alle steder, at vi ofte glemmer os selv. Vi glemmer, hvem vi virkelig er, og hvad der virkelig har betydning.

Så en oprydning i kalenderen er ikke bare for sjov skyld. Det er nemlig en alvorlig sag, når vi har skubbet os selv ud af vores eget liv.