Hvem skal have et “TAK”?

Jeg startede dagen med tårer i øjnene... Ikke fordi der var noget galt, men fordi jeg var rørt.
En af mine tdligere elevers mor havde skrevet en tak til mig.

Det er vel mere end fem år siden, at jeg underviste sønnen, og han er i mellemtiden blevet til en ung mand, der er godt på vej i livet. Nu havde moren været på kursus bl.a. om, hvordan man gør en forskel i børn og unges liv, og det havde fået hende til at tænke på mig. Men hun tænkte ikke bare det, hun tog sig tiden til at skrive til mig. Se det, synes jeg, er rørende.

Der er mange mennesker, som har gjort en forskel for mig i mit liv. Mange af dem har jeg sagt tak til, men der er stadig en del som fortjener en tak. Det er der sikkert også i dit liv. Prøv lige at overveje, hvem der skal have et “TAK” fra dig. Når du ved det, så kunne du måske også skrive til dem. For tak er ikke en lille ting. Det er stort og rørende - og det sender god energi til vores store fællesskab!

Et gammelt foto

På mit kontor i mit hjem, har jeg et foto af mig selv på en første skoledag. Jeg er ikke sikker på årstallet, men det er muligvis fra 1. klasse, så jeg er omkring 7 år gammel. Jeg ser spændt ud og lidt genert. Billedet er taget i indkørslen til mit barndomshjem, samme sted som første-skoledags-billederne blev taget i mange år efter.

Jeg har billedet stående fremme for at minde mig selvom, hvem jeg var en gang, hvor jeg kommer fra og hvorlangt jeg har bevæget mig.
Det er vigtigt for mig at huske den lille pige, jeg var en gang. Huske hendes drømme, glæde, hendes bekymringer - og hvordan hun kunne lege i timevis i haven eller med en lille ubetydelig dims og glemme verden omkring sig.
Og jeg glædes over, at jeg er opvokset i et kærligt hjem med forældre, som gerne delte ud af deres tid, kærlighed, omsorg og viden. Et sted hvor jeg kunne være tryg, når verden omkring mig blev lidt for meget.
Det var netop denne trygge base, og det fundament jeg har fået med der, som har gjort, at jeg har kunne bevæge mig væk derfra. I nogle perioder fysisk langt væk.
Fundamentet har ligeledes betydet, at jeg har haft mod til at prøve nye ting. Kaste mig ud i noget, selvom jeg slet ikke vidste om det ville lykkes. For jeg havde et blødt sted at lade.

Og jeg har kastet mig ud i mange ting. Nogle gange lidt hovedløst ville mine forældre måske sige. Det har givet knubs - og en masse fede oplevelser. Det har betydet, at jeg har opnået rigtig mange ting i mit liv. Ting som jeg virkelig er stolt af. Så billedet minder mig også om, hvorlangt jeg og andre mennesker har bevæget os gennem livet. Det skal vi huske at anerkende hinanden for 😀

Klap dig selv på skulderen

Den smukke morgenstund dannede et den ideelle baggrund for min løbetur. En tur som jeg både havde lyst til og slet ikke havde lyst til - dels fordi jeg rent faktisk godt kan lide at løbe og opleve verden omkring mig, og dels fordi jeg slet ikke er i form, og jeg vidste at det ville være hårdt....

Jeg tog mig sammen og satte det ene ben foran det andet. For det meste i langsomt løb, og ind imellem også gående... Men jeg gjorde det. Jeg tog den første løbetur i lang tid. Jeg nød solen, brisen, naturen og at mærke mine fødder flytte mig fremad. Jeg var stolt af, at jeg valgte denne oplevelse trods en kondition, som ikke er særlig god. Jeg er stolt af, at jeg ikke tog den nemme valg, som kunne have været at blive siddende i sofaen.

Det er selvfølgelig ikke jordens største eller mest imponerende handling. Men der midt på stien mellem træer og blomster klappede jeg mig selv på skulderen - sådan helt bogstaveligt. Jeg løftede den højre hånd og rakte over mod den venstre skulder og gav mig selv et par opmuntrende klap.

Det kan virke fjollet, men jeg tror, at vi alle kan trænge til disse skulderklap - og vi skal i høj grad også huske at give os selv dem. Ved at gøre det rent fysisk (uanset om det virker underligt), kan vi for alvor mærke vores egne opbakning. Så klap endelig dig selv på skulderen, hver eneste gang du er stolt af noget.

Ros løs

“Man skal jo ikke bare gå rundt og skamrose folk.” Det udsagn hørte jeg i dag.

Den Danske Ordbogs forklaring på skamros lyder: overdreven, ofte ufortjent ros - fx fremført i ukritisk beundring eller for at behage eller håne nogen. Og med den forklaring synes jeg da heller ikke, at vi skal skamrose hinanden.

Til gengæld synes jeg, at vi skal rose og anerkende hinanden lige så meget og lige så ofte, som vi overhovedet kan. For når vi vælger den tilgang, så starter det med, at vi øver os i at få øje på alt det, som andre gør godt. Og når vi så tillige vælger at sige det til dem, vel vidende at det jo bare er vores egen holdning og synspunkt, vi deler med dem, og ikke en objektiv sandhed, så giver vi andre en mulighed for at glædes over deres bidrag til andre.

Selvfølgelig skal vi lade være med falsk ros og sleskhed, men lad os nu bare sprede glæde med oprigtig ros og anderkendelse - og meget af den.

Hvad er din historie?

Alle har historier at fortælle!
Om deres oplevelser.
Om deres interesser.
Om deres liv.

Måske synes du ikke, at du lige har nogle historie at fortælle, som vi andre vil være interesseret i. Men der tager du fejl. For du er interessant.
Så del endelig historierne med os.
Fortæl dem så vi forstår dem - og giv os tid til at stille spørgsmål.

Til gengæld skal vi lytte og lære dig at kende.

Se lyset

Ofte har jeg talt med andre om at sprede lys og positiv energi til omgivelserne. Det er for mig en vigtig del af at leve i venlighed.

Men lige på vigtigt for venligheden er det at se lyset i andre. Se al det gode i dem. Glæde dig over det du ser - og skab muligheder for at de kan udfolde deres lys . Og ikke mindst anerkend deres indsats for at sprede lys. For selv de støste  og mest sikre lysspredere har brug for at blive set og anerkendt. 

Sig det bare til hinanden...

Ofte har vi en masse positive oplevelser med vores medmennesker - og rigtig mange gange fortæller vi gerne om de oplevelser... bare ikke til dem, som vi havde dem med.

Om det er fordi, at vi er bange for, at det vil være underligt at anerkende andre, mens vi kigger dem i øjnene, ved jeg ikke. Men jeg ved, at det glæder og varmer, når der er én, som netop fortæller mig, hvis jeg har gjort det godt.

Så vær ikke bekymret over at virke underlig... bare fortæl dine medmennesker om alt det gode, du ser i dem - og oplev hvor meget glæde det kan spree.

Og jeg mener det!

Det er en masse ting, som jeg ikke mener noget som helst om... Og så er der en hel del, som jeg virkelig mener noget om.

Men du behøver ikke være enig med mig. Faktisk gør det ofte samtalen mere interessant, hvis vi ikke ser tingene helt ens. Ihvertfald hvis vi husker at samtalen stadig skal foregå på en ordentlig måde.

Jeg deler gerne ud af begrundelserne til min meninger - og vil gerne lære om dine.

Teenagere med overskud.

I dag har efterskoler landet over haft travlt. Det er nemlig Efterskolernes dag. Og på min efterskole er det eleverne, der står for planlægning og afholdelsen af selv dagen.
Jeps!

Selvom jeg er forstander, er det ikke mig, der bestemmer indholdet den dag. Jeg bliver ganske vist spurgt til råds, men den store idegenering, opgaveløsning og detajleplanlægning er jeg slet ikke en del af.

Og dagen forløb helt fantastisk!

For de unge kan meget mere end, vi ofte går rundt og tror. Hos os får de ganske vist en projektlederuddannelse, som hjælper en helt del, når man skal arrangere sådan en dag.
Men lige nu er de jo stadig i den spæde begyndelse af deres uddannelse.
Så der er ganske enkelt tale om en flok teenagere med et helt særligt overskud.

Situationen - ikke personen.

Der sker ofte noget inden i os, når vi ser billeder af os selv...

For ikke så lang tid siden så jeg nogle billeder af mig selv i gang med at interagere med nogle unge mennesker. Billederne gav egentlig et indblik i en rigtig fin situation, hvor jeg på mange måder var i mit es.

Alligevel faldt mit øje med det samme på nogle af de ting ved mit udseende, jeg ikke er så begejstret for...

Historien kunne have endt der, men jeg synes, at jeg er mere livsklog end bare at lade mig fange af min egen bevidsthed og delvis usikkerhed med min fysiske fremtoning.
Jeg synes, at jeg er så meget mere end det...

Så jeg begyndte at kigge på en masse andre billeder. Jeg fokuserede på, hvad det egentlig var for nogle situationer, der var blevet taget billeder af - og hvordan jeg havde haft det i de situationer eller i de perioder af mit liv.
Og efterhånden blev hår, tøj og krop ikke så vigtig mere. For de billeder fortæller nogle helt andre historier - og så meget mere.

Jeg håber andre vil gøre mig den øvelse efter. Altså at se på sig selv med kærlige øjne og bruge billeder - nye som gamle - til at genopdage situationer og perioder i deres liv, fremfor alt det overfladisk. 

De interessante unge mennesker.

Min verden er fyldt med kloge, sjove og rimelig velreflekterede unge mennesker, som jeg altid bliver beriget af gennem vores samtaler.

Jeg møder dog af og til voksne, som vist ikke helt har set det samme lys i ungdommen, som jeg har. De inviterer i hvert fald ikke de unge ind i samtaler.

Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan... men jeg ved, at jeg ville gå glip af så meget - latter, indsigt og ideer, hvis jeg "kun talte med jævnaldrende.

Så hvis du ikke er vant til at tale med de unge, så håber jeg, at du vil gøre en stor indsats for at inddrage dem i dine samtaler fremover. Uanset om det er til familiefester, ved dit eget spisebord eller et helt tredje sted. Du rolig glæde dig...

Det der skyder op og folder sig ud.

Jeg har en skøn have fyldt med blomster og planter, som er i fuld gang med enten at skyde op af jorden eller at folde sig ud.
Hver eneste dag tager jeg på “havevandring” på min forholdsvis lille grund midt i byen. Jeg nyder at følge med i, hvordan alting forandrer sig fra dag til dag. Og jeg kan til stadighed blive fascineret af, at der først nærmest er ingenting at se... så bryder en lille plante jordfladen... for derefter at folde sig ud, vokse sig stor og bære grøntsager.

Det minder mig om, at vi skal have tålmodighed - og ikke dømme på forhånd. For selvom noget ser ud af ingenting - så ligger potentialet lige under overfladen og venter.

Sådan har jeg det også med de skønne børn og unge, der gennem mange år har fyldt min hverdag. Nogle gange virker det som om, at det, vi gerne vil have dem til at lære eller blive bedre til, er så uendeligt svært for dem. Og så lige pludselig så lykkes det bare.

Og selvom der ellers ikke skal drages de store sammenligninger mellem haven og andres børn, så kan det ændre vores syn på andre, hvis vi husker på, at når vi jo har tillid til, at blomster og planter nok skal skyde op og folde sig ud - så skal vi have den sammen faste tro på, at mennesker vil gøre det samme.

Hyldest.

Weekenden igennem - ja faktisk de sidste par uger - er kronprinsen blevet fejret med taler, musik og meget mere. Jeg har hørt mange ord - talt og sunget, der har rørt mig. Og selvom jeg ved, at der også er  totalt jeg-vil-gerne-hænge-ud-med-en-kongelig-kendis-effekt over det, så har det fået mig til at tænke på, hvordan vi kan hylde dem, vi kender.

For selvom de fleste af os ikke har pressedækning og vurdering af fødselsdagstaler eller lign., så kan vi sagtens gå op i at hylde hinanden. For der er mange, som trods beskedenhed ville nyde og blomstre  af anerkendende og taknemmelige ord om den forskel, de gør i vores liv.

Min mand er også lige fyldt 50. I den forbindelse havde vi inviteret nogle af vores nærmeste venner til fødselsdagshygge. Jeg holdte en tale for min mand, hvori jeg opfordrede alle gæsterne til at dele den bedste oplevelse, de havde haft sammen med ham. Og det gjorde de alle på en helt fantastisk måde. Selvom min mand har kendt dem i mange år og selv havde tanker om, hvad de oplevelserne kunne være, så var der overraskelser imellem. Det havde også stor betydning for ham at høre alle disse fine ord blive sagt højt.

Derfor vil jeg gerne opfordre jer alle til at hylde hinanden. Sig det højt - alt det som har gjort en forskel eller har haft særlig betydning. Vi ved det måske allerede, men det gør godt at høre det fra en anden...
Og brug gerne enhver lejlighed til at hylde og fejre hinanden.

Se på dig og os med milde øjne...

I forlængelse af gårsdagens blogindlæg (http://lonefrankelgoul.blogspot.dk/2018/05/vr-bare-fuldstndig-vil-med-dig-selv.html) kom jeg til at tænke på, hvor svært det er “at elske sin næste som sig selv”, når man måske slet ikke elsker sig selv.

Det er også en af grundene til, at vi så hårde ved vores næste - og det er uanset om, det er vores nærmeste, nogle vi bare kender eller fuldstændige fremmede.
For hvis jeg ikke kan lide mig selv, men drømmer om et godt forhold til den, jeg virkelig er, så er det svært at anerkende alt det gode, jeg ser i dig. Det kan meget nemt få mig til at føle, at vi pludselig er en del af en konkurrence med kun en vinder. Og den konkurrence har jeg ikke tænkt mig at tabe...

Det koncept er nok ikke overraskende, men alligevel kan det være svært at indrømme, at vi er en del af det. Jeg tror dog, at alt for mange af os alligevel har købt ind på ideen om evig konkurrence.

Men du er god nok (og mere til) selvom du ikke har naboens job, venindens indretningstalent, kærestens “omsorgsgen” eller hvad der nu ellers, får dig til at føle dig mindre-end. Og du bliver på ingen måde mindre værd i vores andres øjne, når du anerkender andre. Det bør du heller ikke blive i dine egne...

Fedt at du er modig.

Vi har alle kampe, der skal kæmpes - og nogle gange er de kampe med os selv. Uanset hvad så kræver det mod at kaste sig ud i dem... og styrke til at forsætte med at kæmpe. Og det kan virke som en meget ensom færd.

Så når du møde nogle, som du ved (eller finder ud af) kæmper modige kampe, så sig det til dem! Sig at du har opdaget, at de er super seje og modige. Og fortæl hvad det er du har lagt mærke til. Spørg ind til hvordan de klarer det.
Din interesse og anerkendelse kan give dem fornyet styrke til modet. Og det er så fedt, at de tør være modige...

Succeshistorier.

Jeg kan rigtig godt lide succeshistorier. Det med at læse om andre, der har gjort noget, de drømte om, er i mine øjne super inspirerede. Og det er uanset om, det handler om at starte eget firma op, skabe noget for andre, tabe sig eller noget helt fjerde.

En af grundene er klart, at jeg bare godt kan lide at glædes på andres vegne. En anden grund er, at jeg synes, det er inspirerede for mit eget liv at læse eller høre om, hvilke udfordringer andre er stødt på - og hvordan de har håndteret dem. Der er noget betryggende i at vide, at forhindringer kan overvindes...

Desværre er det alligevel nogengange sådan, at jeg glemmer, at jeg også kan overvinde forhindringer m.m. Og det er jeg nok ikke alene om...
Derfor fik jeg den idé, at vi alle skulle skrive vores egne succeshistorier ned. Hvis vi nu tænker tilbage på vores liv, så er jeg sikker på, at der er temmelig mange af dem. Nogle virker måske små, mens vi med andre historier godt er klar over deres betydning.

Vores egne succeshistorier kunne vi skrive ned i en fin bog, som vi så kunne tage frem og bliver inspireret og stolte af os selv - igen og igen.  📚📖

Du gør det sgu godt 👍

Hold nu op, hvor møder jeg mange mennesker, der gør det godt.
De gør det godt i deres job, i deres familier, i deres venskaber, i deres fritidsinteresser og mange andre steder.

Hvis du stopper op og tænker over det, så kender du sikkert også mange af den slags mennesker....
Det er bare ikke lige så sikkert, at vi husker at sige det til dem - eller til os selv for den sags skyld.

Så hvis ingen andre har sagt det til dig i dag, i denne uge eller måske indenfor det sidste år, så vi jeg gerne være den første... DU GØR DET SGU GODT!!! 👍

Anerkendelse har virkelig betydning.

I dag havde jeg glæden af at opleve min mand få en fin anerkendelse for sit engagement i frivilligt arbejde gennem flere årtier. Noget jeg blev ganske rørt over.

Vi må nemlig ikke underkende, hvad anerkendelse kan have at betydning - hverken for os personligt eller for vores omgivelser. Prøv bare at tænke på alle de mennesker, som du møder næste dagligt, der gør et eller andet ekstra for andre.

Janteloven skal kastes langt væk, og vi skal i stedet vælte os rundt i begejstring over, alt det som nogle "gider" at gøre. Ikke bare forbi vi så håber, at de gider gøre endnu mere, men fordi de gør en forskel i vores liv. Det er ofte ikke deres enkelte handlinger, men summen af alle de små forskelle.
det bliver tilsammen til noget, som vi vil savne, hvis det var væk.

Derfor skal vi huske at anerkende alt det gode mennesker omkring os gør. For det har større betydning for både dem og os, end vi helt er klar over. Og selv de mest engageret ildsjæle vil få et ekstra boost af vores anerkendelse.

Se på andre som de er.

Når vi ser på andre, havner vi ofte i beundringsgrøften eller kritikgrøften - der er ikke så meget gylden middelvej. Vi er ikke så gode til, at de andre præcis, som de er. Nemlig helt almindelige mennesker med gode sider og knap så gode sider...
Problemet med enten at beundre eller kritisere andre (også selvom vi ikke siger det højt) er, at vi sammenligner os selv med dem. Nogle gange betyder det, at vi bliver tabere i vores egne øjne, eller at de andre bliver det...

Og at være taber er ikke særlig attraktivt for nogen. Det, vi stedet skal gøre, er at se på vores medmennesker (og os selv) med mere realistiske øjne. Hvad er det, de gør godt, og hvad er det, de ikke så gode til? Uanset hvad det er - så er det helt i orden.
Se andre som de virkelig er - og anerkend dem for det.

Du er din - og ingen anders...

På det seneste har især min søn oplevet, at andre mennesker nok ikke møder ham, som den 15-årige unge mand med egne meninger, oplevelser og værdier han er - men som min (eller sin fars) søn. Det er han forståelig nok ikke super begejstret over.

Og selvom jeg er uendelig stolt over at være hans mor - og at kunne kalde ham min søn, så ved jeg, at han er helt sin egen. Han tilhører ikke mig eller nogen anden.

For uanset hvordan dit forhold til andre mennesker er, så er du helt din egen. Du skal på ikke leve op til familie, venner eller andre. Du skal ikke sammenlignes og ikke passes ind.
Du skal have lov til at blive set som den, du helt selv er. Du kan frit vælge egne interesser og holdninger uden at være bange for ikke at høre til. For du tilhører dig - og dér er du god nok. Du har ikke brug for dit efternavn eller din families historie. Du skaber værdi i dig selv.