Gør du det, du har lyst til?

Lever du det liv, du drømmer om?
Det er et temmeligt stort spørgmål, som af mange forskellige årsager kan være godt at stille dig selv fra tid til anden. Men vi kan også starte med at finde ud af, om vi husker at gøre noget af alt det, vi virkelig har lyst til.

Fx kan jeg virkelig godt lide at danse og bevæge mig til musik, men af alle mulige grunde har jeg ikke rigtigt gjort det i mange år. Og det vil jeg gerne lave om på.
Jeg er godt klar over, at der ikke er tale om livsforandrende tiltag - eller noget der rykker verden for andre. Men for mig vil det gøre en forskel. Først er jeg sikker på, at danseriet vil give mig umiddelbar glæde - men lige så vigtigt er det, at jeg tror, at oplevelsen forstærkes af, at jeg rent faktisk føler lyst og glæde.

Måske har du det lige som mig. Der er noget, som du har rigtig meget lyst til at gøre - og der er ingen moralske, fornuftige, menneskelige eller økonomiske forhindringer, som holder dig tilbage...
Så håber jeg, at du kaster dig ud i det.

Hvor heldig er jeg...

Det har været et forår, som jeg kommer til at huske... Desværre fordi flere oplevelser har ramt der, hvor det gør ondt. Og i sidste uge var det virkelig en svær og personlig oplevelse, da min mor sådan lidt pludselig døde...

Det har betydet, at jeg har trukket mig lidt tilbage fra min hverdag, bare lige for at finde en slags fodfæste igen.
Heldigvis er det jo ofte, når vi har allermest brug for positive glimt i livet at de dukker op. Så I dag kom 3 skønne teenagepiger ind på mit kontor med en blomst og et kort - bare fordi jeg skulle vide, at de var kede af det på mine vegne.

Hvor heldig er jeg, at få mulighed for at dele hverdag med sådanne skønne, empatiske unge?

Smil og spring ud... af sengen

Livet er en gave... også selv i de perioder af det, hvor gavens glæde ikke føles.
Ikke destomindre mener jeg helt grundlæggende, at livet er en gave.

Derfor prøver også at vågne hver dag med et smil på læberne - eller i det mindste at huske på livets skønhed og glæde i det jeg vågner. Hvilket får mig til at smile.
Jeg er simpelthen glad fra jeg slår øjnene op om morgenen.

Det betyder naturligvis ikke, at jeg aldrig rammes af livet, eller jeg ikke bliver trist eller sur. Men når dagene i mit liv indledes med glæde, så kommer den følelse nemt til at gennemsyre store og små oplevelser.

Det er også den grundlæggende glæde over livet, der får mig til at springe ud af sengen om morgenen. Næsten helt bogstaveligt.
Når mit vækkeur ringer, så er jeg oppe. Smilende og klar til dagen. Ikke noget med at ramme snooze-knappen.
Det er egentlig ganske enkelt. For når man glædes over en ny dag, så er der jo ingen grund til at lade den vente.

Måske lyder det temmelig rosenrødt og utopisk. Det er det slet ikke. I bund og grund er det bare vaner, og dem kan vi alle tillægge os. Og fordelene er store både for dig og dine omgivelser.

Jeg deler dette, fordi jeg ønsker, at andre skal opleve samme glæde, som jeg har.
Giv de nye vaner en chance - og lad endelig være med at slå dig selv oveni hovedet, hvis de ikke lige lykkes med det samme 😃

Når tiden flyder...alle steder hen.

Min vinterferie er nu veloverstået - og det har været en hel fantastisk én af slagsen.
Jeg har nemlig ikke haft nogle planer.

I min hverdag er jeg meget struktureret og disciplineret. Jeg sætter mål - både små og store og arbejder flittigt for at nå dem. Alt dette passer rigtigt godt til, hvordan jeg kan lide at fungere i min hverdag.

Men når jeg har fri... så elsker jeg at lade tiden flyde - alle mulige steder hen.
I min ferie lægger jeg uret og lader tiden komme af sig selv.
Jeg står op, når jeg er udhvilet.
Jeg spiser, når jeg er sulten.
Og jeg fylder mine dage med lige præcis det, der falder mig ind. Klokkeslet bliver uinteressante.

Tiden fyldes med krea-projekter, bøger, film, latter, gode samtaler med dem, der har betydning for mig og dertil kommer en masse gåture, hvor solen har mulighed for at skinne på min vej - og på mig.
Tiden flyder simpelthen på den skønnest måde. Ikke så den forsvinder og efterlader mig med følelsen af at være blevet snydt. Den flyder på sådan en måde, at der er plads til alle mulige forskellige ideer, den flyder så jeg glemmer den - og pludselig opdage den igen, når sulten eller søvnen kalder.

Den tid der nu er gået, siden jeg startede min ferie - har flydt så meget, at den har fyldt alle mine tanke op. Jeg har en masse glæde og overskud, som jeg nu er klar til at dele videre ud af. Ene og alene fordi jeg lod tiden flyde.

Tak - er på ingen måde fattigt!

Tak - er et ord jeg ofte har brugt, bl.a. fordi der er så mange ting og oplevelser, som jeg har været meget taknemmelig for - og derfor har haft brug for at sige tak til nogle af de mennesker, som har stået bag. 
Jeg har heldigvis også hørt ordet mange gange, fordi jeg er så heldig, at jeg i mange år har være omgivet af mennesker, som også har syntes at jeg skulle have en tak.

Den gamle vending om, at tak blot er et fattigt ord, passer slet ikke. Tak er så er det så meget mere end det. 
For tak spreder glæde, viser anerkendelse, giver tilbage til modtageren og giver lyst til at give mere.

Så har du lyst til at vise din taknemmelighed - og sige tak for små og store ting, så hold dig endelig ikke tilbage.

Sig tak til dem du kender for alle de oplevelser de har været med til at gøre bedre.
Sig tak til dem du ikke kender for alle de ting, som du opdager, der gør godt.
Bare sig tak - og lad ordet sprede sig som ringe i vandet...

Lad hjertet danse

Husker du at bruge tid på det, der får dit hjerte til at danse. Der hvor du er fuldstændig i dit rette element?
Er du i det hele taget klar over, hvad der fylder dig med glæde?

Hvis du ikke kan svare ja til de ovenstående spørgsmål, så drop det du er i gang med lige nu! Tag en pause. Husk tilbage til sidste gang du glemte tid og sted - og bare var helt igennem glad, omend det bare var for en kort stund.
Hvad var det nu lige, at du lavede der?

Når du har fundet frem til det, så inviter det indenfor igen og se, hvad der sker 😉

Decemberminderne

“Make it a December to remember”... stod der på et opslag et sted på et af de sociale medier, som jeg af og til bruger min tid på.
Det er smukt, tænkte jeg med det samme.
Den næste tanke handlede så om, hvad det er, jeg gerne vil skabe minder om i denne december.

Og for mig er det i hvert ikke noget med materielle ting!
Men i stedet minder, der forhåbentlig kommer til at indeholde samtaler med familien, sang omkring juletræet, glæden ved at have tid sammen - i høj grad også med dem jeg ikke ser så ofte, at sidde tæt sammen i sofaen. Mest af alt håber jeg på stunder, der bliver til minder fra de smukke fortryllende øjeblikke, som vi nok kan prøve at rammesætte, men som opstår, fordi vi vil hinanden.

At glædes

Glæde fylder meget for mig!

Jeg har utrolig nemt ved at glædes på andres vegne - uanset om det er store eller små ting de deler med mig - eller om de overhovedet ved, at jeg glædes over dem.
For mig er det nemt at lytte efter tonerne i deres fortællinger, opdage gnisten i deres øjne eller se entusiasmen i deres bevægelser - for det er der igennem deres glæde spredes til mig.

Det at glædes på andres vegne ændre også vores syn på andre og vores måde at være sammen på. Det gør nemlig, at jeg har fået øjnene op for alt det (eller i det mindste en hel del af det), der ligge forud for de øjeblikke, vi fælles kan glædes over. Og så glædes jeg endnu mere over, de skridt andre har haft modet til at tage.

Og som en ikke ubetydelig sidegevinst er jeg også blevet god til at glædes på egne vegne. Ikke som en del af en konkurrence med andre... Jeg glædes over mine egne fremskridt, oplevelser og væren. Jeg glædes over at være del af fællesskaber, som vi hinanden det bedste...

Keep Laugh on your To-Do List

"Keep Laugh on your To-Do List", står der på en af mine køleskabsmagneter.  Budskabet var selvfølgelig grunden til, at jeg købte magneten. Det kan være meget godt med en sådan påmindelse, når hverdagen suser af sted.

Det med at grine er meget vigtigt for mig. Og det har rent faktisk betydning, at jeg får gjort det hver dag... hvilket egentlig er noget underligt at sige højt. Det behøvede jeg ikke at huske mig selv på, da jeg var barn... Nå men det er en helt andet historie.

Jeg bruger ordene som en husker til mig selv.
Derfor er det også skønt, at jeg har fået et job, hvor jeg er så tæt på en masse unge mennesker, der snildt kan finde en masse at grine over i hverdagen.

Det er også fantastisk, at jeg har en flok gode venner og veninder, hvor vores samvær kan være fyldt med latter - så meget så maven kramper og tårene triller, og samtidig indeholde en masse alvor.

Jeg tror, at vi virkelig skal være ærlige overfor os selv mht. det som har betydning  og så skal vi fylde vores liv med det.

Alt det vi ikke kan forudse...

Livet er ikke til at forudse! Sådan er det bare.
Det betyder ikke, at vi skal holde op med at planlægge eller drømme. Det betyder, at vi også skal huske at omfavne alt det, som bare kommer ind fra højre... eller som kommer med årene.

Jeg har fx i dag tilbragt en del af dagen på Rigshospitalet med min søn. Noget vi har gjort med jævne mellemrum gennem de sidste snart 11 år. Jeg havde da aldrig nogensinde forudset, at jeg ville kende genveje, mennesker eller stille kroge på det sted. Men sådan har vores liv nu engang formet sig.
Ej heller havde jeg forudset, at min mor langsomt ville forsvinde for øjnene af mig, mens demensen langsomt vinder frem.

Jeg havde heller ikke forudset, at jeg lige pludselig ville få mulighed for at bestride drømmejobbet, samtidig med at det krævede nogle af de sværeste valg i mit voksenliv.
Lige så lidt som jeg havde forudset, at mit liv skulle omhandle børn og unges udvikling - og at det skulle give så meget glæde.

Min pointe er, at vi skal sænke skuldrene... livet sker - og tager os i alle mulige forskellige retninger. Det er helt i orden. Og vi kan IKKE forudse det. Men vi kan huske at glædes over nuet og over, hvor langt vi allerede er kommet. Og det er ikke så lidt endda.

Lad os mødes i enkelthed.

I dag havde jeg fornøjelse af at tilbringe et par timer sammen med en flok skønne teenagere. Vores plan var såre enkelt... Vi skulle ud i naturen og bevæge os - og synge en masse sange samtidig. Vi fulgte stierne og skiftedes til at vælge sange.

Det kan jo næsten lyse som en gammel "Far til fire"-film, hvor de alle traver i takt og synger af lungernes fulde kraft.
Så var det dog ikke, men vi var mindst lige så glade.

For der noget særligt i at mødes i enkelthed. Uden at skulle vise eller bevise sig. Men bare at være og hygge sig sammen.

Glæden ved langtidsholdbare relationer.

Jeg elsker at møde nye mennesker!
Men mest af alt elsker jeg at være sammen med familie, tætte venner og gode bekendte. Dem som kender mig godt.

Jeg elsker, at samtaler kan tages op, hvor de slap, fordi vi kender hinanden så godt.
Jeg elsker, at bestemte ord kan udløse latter, fordi vi sammen pludselig bliver mindet om en hændelse som skete for 20 år siden.
Jeg elsker, at vi ikke behøver at forklare så meget, fordi vi allerede kender alle mellemregningerne, særhederne og historierne.


Og når jeg møder nye mennesker, så er det også det, jeg er på udkig efter... dem som kan blive til langtidsholdbare relationer.

Forventningens glæde er ikke nødvendigt den største...

I dag har vi på min efterskole taget imod en flok forventningsfulde unge mennesker, som er klar til at tage hul på et år fyldt med oplevelser, venskaber, udvikling - og selvfølgelig en masse andet.

Jeg havde glædet mig utrolig meget til at møde alle disse unge. Jeg har været forventningsfuld. Og jeg er sikker på, at det har de også været.

Det fik mig til at tænke på vendingen "Forventningens glæde er størst."... Sikke noget fis!
For nok har det været skønt at gå rundt med en masse gode forventninger og glæde sig til det, der skulle ske. Men det er altså det bedste, når det, vi ser frem til, rent faktisk sker.

Så er jeg godt klar over, at ordene også ofte er blevet brugt som en slags trøst, når vi ikke lige synes, at forventningerne er blevet indfriet. Jeg synes alligevel, at vi skulle holde op med at tale om dem på den måde.

Forventninger er traileren til alle de skønne, spændende og sjove oplevelser, som lægger forude. Og selvom vi skal nyde forventningen glæde - så er det altså oplevelserne i livet, det virkelig handler om.

Nem at begejstre...

Jeg er meget nem at begejstre... Faktisk er det ofte sådan, at jeg begejstrer mig selv - helt uden hjælp fra andre.

I dag er jeg fx blevet begejstret over:

•  kulørte paraplyer over gågaden
• fremmede menneskers smil
• morgengåtur med min datter
• venligheden i det lokale turistbureau
• naturen
• samtalerne mellem mine børn
• en telefonopringning fra min søster
• regnvejret
• og listen kunne forsætte....

Begejstringen handler for mig om at glædes ved store og små ting - og jeg bliver aldrig skuffet. Jeg kan ikke huske en dag, hvor jeg ikke er blevet begejstret over ét eller andet. 

Hvis der har været sådan en dag, er den heldigvis druknet i begejstring over alle de andre...

Tæt på opleves lykken bedst...

Jeg sidder og nyder den smukke, smukke udsigt fra min nye bolig. Og roen!

Ofte har jeg ligesom så mange andre rendt rundt for at finde fantastiske og særlige oplevelser... og har så sandelig også haft en hel del af dem.
Men denne sommer har mindet mig om, at det mest fantastiske og særlige for mig er det nære og det, som er så ligetil.
Det er naturen, mennesker som har betydning for mig og tid til ikke mindst mig selv...

Lykken ligger ikke et eller andet fjernt sted i en eller anden fjern fremtid. Lykken, glæden, og alt det der gudskelov følger i kølvandet på disse to findes der, hvor vi virkelig er til stede...

Glæde og sorg.

Ovenpå en skøn, skøn eftermiddag/aften/nat med fejring af min mand, datter og vores liv generelt sammen med familie og gode venner, vågnede jeg i morges en smule træt og meget glad til en forholdsvis almindelige søndag.
Inden i boblede jeg af glæde over alle de gode samtaler sådan en fest byder på.

Efter at have ryddet op kom vi hjem igen - klar til en afslappende eftermiddag. Men i det sammen jeg får øje på vores skønne familiehund liggende i æbletræets skygge, fornemmer jeg, at der er noget galt...
Og det er der også. Hun var død...
På en måde kom det ikke helt som en overraskelse, da vi godt vidste, at hun var gammel og ikke så frisk mere. På en anden måde slog det fuldstændig benene væk under os...
Ikke mindst fordi vi var så opfyldte af glæde og pludselig blev voldsomt ramt af sorg.

Og sådan er livet jo ofte. Mange dage er ganske almindelige, måske nærmest kedelige... og så pludselig komme alle de store følelser i spil. Vi mærker os selv og alt det vi indeholder for fuld styrke.

Skal vi ikke bare hylde de helt almindelige elever?

I dag afsluttede min søn folkeskolen med den traditionelle translokation. Der blev holdt taler, uddelt afgangsbeviser og “flidspræmier”. 

Jeg kunne dog ikke helt lade være med at sidde med en lidt dårlig smag i munden... for det var (stor set) hele tiden de karakter-dygtige og populære elever, der blev hyldet og fremhævet. Og de har sikkert også gjort det godt og flot.

Men hvad med alle de helt almindelige elever? Dem hvis største indsats måske har været at prøve igen og igen med opgaver, som de ikke helt har kunne finde ud af. Eller måske har de bare været seje i forhold til at kunne holde på sig selv i et liv, som for nogle unge kan være tæt på total kaos. 

Hvad med dem? Hvor og hvornår bliver de hyldet? 

Jeg håber, at alle jer der møder de unge mennesker på jeres vej, at I husker, at de ikke alle kan prale med resultater, som kan måles og vejes i New Public Management sammenhænge. Spørg i stedet hvad er selv er mest stolte af... og vær stolte sammen med dem.

Hyldest.

Weekenden igennem - ja faktisk de sidste par uger - er kronprinsen blevet fejret med taler, musik og meget mere. Jeg har hørt mange ord - talt og sunget, der har rørt mig. Og selvom jeg ved, at der også er  totalt jeg-vil-gerne-hænge-ud-med-en-kongelig-kendis-effekt over det, så har det fået mig til at tænke på, hvordan vi kan hylde dem, vi kender.

For selvom de fleste af os ikke har pressedækning og vurdering af fødselsdagstaler eller lign., så kan vi sagtens gå op i at hylde hinanden. For der er mange, som trods beskedenhed ville nyde og blomstre  af anerkendende og taknemmelige ord om den forskel, de gør i vores liv.

Min mand er også lige fyldt 50. I den forbindelse havde vi inviteret nogle af vores nærmeste venner til fødselsdagshygge. Jeg holdte en tale for min mand, hvori jeg opfordrede alle gæsterne til at dele den bedste oplevelse, de havde haft sammen med ham. Og det gjorde de alle på en helt fantastisk måde. Selvom min mand har kendt dem i mange år og selv havde tanker om, hvad de oplevelserne kunne være, så var der overraskelser imellem. Det havde også stor betydning for ham at høre alle disse fine ord blive sagt højt.

Derfor vil jeg gerne opfordre jer alle til at hylde hinanden. Sig det højt - alt det som har gjort en forskel eller har haft særlig betydning. Vi ved det måske allerede, men det gør godt at høre det fra en anden...
Og brug gerne enhver lejlighed til at hylde og fejre hinanden.

En skoleleders glæder.

I mit arbejde som skoleleder har jeg en stor glæde af at være omgivet af børn og unge hver dag.
Jeg bliver ofte spurgt, om de ikke også er stride og om det ikke er hårdt arbejde. Og det korte svar er:” Jo og jo.”

Men eleverne er så meget mere end det. De er også livgivende, energifyldte og meget umiddelbare - på en fuldstændig befriende måde.

I dag var jeg fx til møde på en anden skole, hvor jeg på vej fra mødt fulgtes med lederen. Da vi havde sagt farvel, mødte jeg på min vej over skolegården en skøn flok unger, som ikke vidste, hvem jeg var. Alligevel sagde de alle hej til mig, og flere af dem ville gerne have et high-five med på vejen.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan jeres arbejdsdag forløber, men jeg tror alligevel ikke, at sådanne oplevelser er alle fornudt. Og mit eksempel er ikke enestående. Så jeg føler mig utrolig heldig, fordi jeg er omgivet af skønne børn og unge hver eneste dag.

Taknemmelige overspringshandlinger.

Har du brug for en overspringshandling fra alt det, som du måske ikke lige kan overskue at gøre, så sig tak...

Altså lav nu bare en overspringshandling. Og brug den så på at sige tak. Tak for noget nogen har gjort for dig - lige nu eller for lang tid siden. Tak for gaver du har fået. Eller tak for handlinger eller ord du er blevet glad for.

Og når nu det er en overspringshandling, så skal du ikke bare tænke på det. Skriv eller ring til dem du gerne vil sige tak til. Så er tiden brugt til at sprede glæde - og så er den jo ikke givet dårligt ud.