Morgenattituder

Hvordan starter du dagen? Altså ikke hvilke rutiner du har, men hvilken attitude du starter ud med.

Jeg har i mødt temmelig mange børn og unge, som har haft rigtig dårlige morgener inden deres skoledag overhovedet startede. Og jeg har talt med mange voksne, som ligeledes har tilbragt timer inden arbejdsdagen på måder, som ikke har været gavnligt for nogen.
Og når dagen er startet sådan, så kan det altså væres svært at indhente god karma og glad stemning.

Der er ikke en bedst opskrift på, hvordan en god dag starter, men nogle af ingredienserne kunnet være:

• Et oprigtigt smil til dit spejlbillede (måske endda efterfulgt af et par pæne og opmuntrende ord). Ville det ikke være rart, hvis du hver eneste dag blev talt pænt til af den person, som har størst betydning i dit liv - nemlig dig?
• At vise tydelig glæde over at se dine familiemedlemmer (kæreste, ægtefælle, børn, dyr) efter en nats søvn. Smil til dem - og sig gerne at du elsker dem, som det første de hører om morgenen. Der er mange, mange mennesker, som nok et eller andet sted ved, at deres familie elsker dem. De hører eller mærker det bare ikke så ofte. Tænk på hvad den tydelige kærlighed kunne gøre af forskel i din families liv og i dit.
• Tid til at sidde sammen med familien. Kærlighed staves ofte T-I-D. Brug tiden på de vigtigste personer i dit liv. Når de bliver prioriteret, så mærkes kærligheden.
• Endnu et smil og nogle pæne ord til spejlbilledet inden du går ud af døren. Du kan sagtens tåle lidt mere god energi inden du møder livet udenfor. 

Det er ikke de store omvæltninger i morgenrutinerne, men det kan gøre en kæmpe forskel i dem måde  vi opfatter os selv og vores nærmest. Og det gør en forskel i, hvordan de opfatter dem selv. Som justeringer kan ændre din attitude hele dagen igennem. 

Klap dig selv på skulderen

Den smukke morgenstund dannede et den ideelle baggrund for min løbetur. En tur som jeg både havde lyst til og slet ikke havde lyst til - dels fordi jeg rent faktisk godt kan lide at løbe og opleve verden omkring mig, og dels fordi jeg slet ikke er i form, og jeg vidste at det ville være hårdt....

Jeg tog mig sammen og satte det ene ben foran det andet. For det meste i langsomt løb, og ind imellem også gående... Men jeg gjorde det. Jeg tog den første løbetur i lang tid. Jeg nød solen, brisen, naturen og at mærke mine fødder flytte mig fremad. Jeg var stolt af, at jeg valgte denne oplevelse trods en kondition, som ikke er særlig god. Jeg er stolt af, at jeg ikke tog den nemme valg, som kunne have været at blive siddende i sofaen.

Det er selvfølgelig ikke jordens største eller mest imponerende handling. Men der midt på stien mellem træer og blomster klappede jeg mig selv på skulderen - sådan helt bogstaveligt. Jeg løftede den højre hånd og rakte over mod den venstre skulder og gav mig selv et par opmuntrende klap.

Det kan virke fjollet, men jeg tror, at vi alle kan trænge til disse skulderklap - og vi skal i høj grad også huske at give os selv dem. Ved at gøre det rent fysisk (uanset om det virker underligt), kan vi for alvor mærke vores egne opbakning. Så klap endelig dig selv på skulderen, hver eneste gang du er stolt af noget.

Mød de unge uden konstante vurderinger

I disse dage sidder en masse unge mennesker rundt om på skolerne i Danmark og er i gang med de skriftlige afgangsprøver. Og jeg oplever igen i år unge mennesker, som bliver nervøse og usikre - ikke fordi de ikke kan det, de skal - men fordi det i bund og grund er ubehageligt at skulle vurderes af andre.

Vi vil jo egentlig bare gerne gøre vores bedste. Sådan er det i hvert fald for de aller fleste. Men når vi bliver mødt med kravet om, at det vi gør (og i det her tilfælde skriver) skal gøres op i en karakter på en skal, hvor nogle tydeligvis klare sig bedre end andre... ja, så kommer nervøsiteten frem.

Derfor har jeg gennem årene haft mange samtaler med unge mennesker især på denne tid af året, hvor jeg har forsikret dem om, at de er gode nok som de er - uanset hvad de mener en karakter siger om dem.
Men det er vigtigt, at vi tager deres nervøsitet alvorlig. Og måske kan vi ikke lige gøre noget for dem her og nu - men vi kan være opmærksomme på, hvordan vi møder dem i hverdagen. For vi kan sagtens møde dem på måder, hvor de føler, at de ikke hele tiden bliver vurderet - og som giver dem ro til at være alt det skønne de er.

Vend venligheden indad

”Jeg vil bare så gerne være sød og rar.”
“Jeg vil gerne være der for de andre.”
“Jeg synes jo, at mine problemer er små i forhold til de andres.”
“Jeg kan ikke lide at sige, at jeg ikke har tid til at lytte (eller hjælpe).”

Sådanne sætninger hører jeg ofte, når jeg taler med mennesker om deres trivsel. Især når de er presset på trivslen. De har lagt låg på deres egne følelser og har gemt problemer væk, mens de i timevis har lyttet til andre. De har skubbet egne behov i baggrunden eller helt væk for at opfylde andres.
Og det er også godt, at de gerne vil være der for andre. At de vil være hensynsfulde, ordentlige og venlige. Det må bare ikke betyde, at de ikke viser sig selv den sammen hensynsfuldhed, ordentlighed og venlighed.

Det er svært for mange af os at give os selv tilladelse til at passe på os selv. Det betyder ofte, at vi bliver skubbet ud over grænserne for, hvad vi synes, vi vil være med til. Vi bliver selvbebrejdende over, at vi ikke har overskud HELE tiden.

Men vi kan sagtens være venlige mennesker, der viser omsorg og empati for vores medmennesker, selvom vi ind imellem siger fra.
Og det er vigtigt for vores egen trivsel og vores overskud, at vi også husker at vende venligheden indad.

Så når du ikke har overskud til andre, så tal til dig selv, som du ville til din bedste ven. Tilgiv dig selv for al det uperfekte. Behandl i det hele taget dig selv lige så godt, som du behandler dine omgivelser. Det er ikke egoisme, det er et tegn på, at du sætter pris på dig selv.

Ligeværdige men ikke ligestillet

"Vi er ligeværdige - men ikke ligestillet."
Sådan sagde ét af de kloge mennesker, jeg er så heldig at omgive mig med en dag. Hvilket lige ramte ned i nogle tanker, jeg har haft i et stykke tid om, hvordan vi er sammen som mennesker.

For jeg er ikke på nogen måde i tvivl om, at alle mennesker har lige meget værdi - og at vi har værdi, ganske enkelt fordi vi er til.
Når vi møder hinanden med den bevidsthed, sker der noget ganske særligt. Min værdi mindskes ikke af at møde andre værdifulde mennesker. Derfor er det også muligt for mig at indgå i mere ligeværdige samtaler eller relationer. Den måde jeg ser andre på ændres også med bevidstheden om vores værd.

Samtidig er jeg klar over, at det har en betydning, at vi ikke er ligestillet.
Vi har ikke de samme forudsætninger i livet
Vi har ikke samme betydning i samfundet.
Vi har ikke samme indflydelse i vores familier, vennekreds, på arbejdspladser m.m.
Vi har nogle gange ikke de samme muligheder.

Den bevidsthed kan også ændre måden vi mødes på. For som Pippi siger: "Når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtelse til at være sød ved andre."
Det betyder for mig, at jeg er opmærksom på om andre mærker deres værd i mit selskab - samtidig med, at jeg er klar over, at vi kan have forskellige positioner. Det hjælper mig også til ikke at føle mig mindre værd sammen med andre, fordi jeg ved, at det er jeg ikke.

Søndag er venlighedens dag!

Lad søndag være din venlighedens dag. Især med fokus på venligheden mod dig selv.

Se hele dagen på dig selv og dine handlinger med venlige øjne.
Tal til dig selv i en venlig tone og med venlige ord.
Vær i det hele taget så venlig du overhovedet kan være - overfor dig selv.

Det er på ingen måde egoistisk. Det er velfortjent - og dine medmennesker vi kunne mærke dit overskud hele den næste uge...

Dit indre er ikke uvæsentlig for andre...

Ofte blogger jeg om, hvordan vi kan passe på os selv og styrke vores selvværd og til dels også vores selvtillid.
Dit selvbillede er nemlig ikke uvæsentlig i forhold til de måde at omgås andre mennesker på - og den måde du udøver venlighed...

Egentlig tror jeg, at de fleste mennesker ved det. Når vi mangler overskud og forståelse for os selv, så er vi heller ikke de mest venlige at omgås. Nogle gange er vi lige det stik modsatte!

Derfor er det på ingen måde egoistisk eller et tegn på manglende forståelse over for andre, at du tager dig tid til dig selv, tid alene eller tid sammen med dem, som er med til at lade dig op.
Det giver også god mening, at du ikke siger ja til alle invitationerne eller tilbud, som kommer din vej, men i stedet laver lige præcis det du har lyst til. Og det er helt i orden, at du vælger mennesker fra, som ikke bakker dig op eller hele tiden vil have, at du ændre dig.
For selvom det kan gøre noget godt for dig i første omgang, så er afkastet for dine omgivelser heller ikke helt ringe...