Vis glæde

Ved de mennesker, som du omgiver dig med hver eneste dag, hvad de egentlig betyder for dig?
Her mener jeg især dem, som du holder aller mest af...

Nogle gange falder vi lidt for meget ned i "hverdag", "plejer" og "de-ved-det-jo-allerede-godt", og vores måde at møde andre på bliver lidt for ligegyldig.

Vi skal huske at vise hinanden glæde...
Glæde ved, at vi har hinanden.
Glæde ved, at vi mødes.
Glæde ved, hvordan vi er, når vi er sammen.
Glæde ved, at vi kan være sammen.

Så smil, kram og kys - så glæden kan mærkes.

Latter skaber sammenhold

I min familie griner vi meget - og af alt muligt. Vi griner af vores dårlige jokes, af vores samtaler, vores oplevelser og af os selv. I det hele taget er vi ret gode til at finde det sjove (og grine højlydt) i vores liv.

Jeg tror på at en familie, en venneflok, en arbejdsplads eller en helt fjerde slags samling af mennesker, der griner sammen holder sammen.

Når vi kan grine af livet sammen (og IKKE af hinanden eller andre!), deler vi (i min erfaring) livssyn og som regel også nogle grundlæggende værdier.

Det er netop derfor, det er så vigtigt for mig, at jeg er omgivet med mennesker, jeg kan grine ubesværet og befriende sammen med.

Hjælp smilet på vej...

Det siges, at smilet er den kortest vej mellem to mennesker - og det tror jeg også kan være rigtigt langt hen af vejen. Jeg bliver i hvert glad, når andre smiler til mig. Og selvom det er en fuldstændig fremmede, som afsender smilet, så føler jeg mig forbundet med denne anden i den tid det smil varer.

Men hvis vi virkelig skal skabe en reel kontakt til et andet menneske, så kan smilet ganske vist være en start - med det er ikke nok. Der skal mere til.
Vi skal på en eller anden måde samle mod til os - og henvende os direkte til den anden.
For nogle er det en super let opgave, for nogle en temmelig svær - og for de fleste af os, er det en overkommelig opgave, som alligevel kræver en vis indsats.

Men jeg synes, at vi skylder os selv og hinanden at gøre den indsats. For hver eneste dag kan vi gå glip af samtaler, nye synspunkter og interessante relationer, hvis vi ikke efterfølger smilet med er "hej", et spørgsmål, et kompliment eller noget helt fjerde.

Der er en første gang for alting...

Fredag aften sad jeg i min have og pustede ud efter en meget varm arbejdsdag. Så kom jeg pludselig i tanke om, at jeg da havde glemt at købe gave til det bryllup jeg skulle til om lørdagen. Heldigvis vidste jeg præcis, hvad jeg skulle købe og kunne også finde tiden til indkøbet.

Til bryllupsreceptionen fortalte jeg historien til nogle gode bekendte, så til gengæld kunne fortælle om en gang de selv fuldstændig havde glemt en bryllupsgave. De var blevet klar over den manglende gave midt under vielsen.

Så mellem vielse og fest var de kørt i det nærmest byggemarked iført festtøj for at købe gaven. På det her tidspunkt i historien kunne de begge konstantere, at det vist var første gang, at de have været i byggemarkedet i den slags tøj. Det førte samtalen videre til... der er en første gang for alting!

Og når jeg taler med andre om, at de skal prøve noget nyt, så er det som regel ikke den slags vi taler om. Men hvorfor egentlig ikke. For når vi har brug for at udfordre os selv på vanetænkning eller at skubbe os kærligt ud af komfortzonen, så behøver vi ikke altid tage fat i de mest vilde ting, vi overhovedet kan komme i tanke om. Det kunne jo bare være, at “turde” gå ind i det lokale byggemarkedet i den fineste kjole eller jakkesæt...

Sikke en spændende liste af “første gangs hændelser” vi alle kunne kreere.

Smil - det nedbryder barrierer.

Har du prøvet at stå på ferie i et land, hvor du overhovedet ikke forstod, hvad de ikke-engelsktalende lokale sagde til dig?
Måske skulle du handle friske lækre grøntsager på det lokale marked, men vidste hverken hvordan du skulle spørge efter yndlingsingredienser eller prisen på dem.
Hvad gjorde du så?

Der er meget stor sandsynlighed for, du smilte stort til de handlende, pegede febrilsk og smilte igen.
For det er oftest det, vi gør, når sproget forhindrer os i at kommunikere på anden måde. Og det er da en smuk gestus. Når alt andet fejler, så tager vi smilet frem til at sprede en glæde, der kan nedbryde barrierer mellem mennesker.
Faktisk bliver sådan en oplevelse på en fremmed grøntsagsmarked, hvor vi egentlig er fuldstændig på dybt vand, til én af de bedste oplevelser fra ferien.

Smil kan virkelig noget. Bare vi smiler til os selv, trigger vi vores hjerne til at tro, at vi er i godt humør - hvorefter den sender endorfiner ud i vores system, som gør os endnu gladere. Og smiler vi til andre, smitter det. De smiler igen, der hjerne belønner dem - og vi bliver glade. Det er totalt win-win. Det skaber også en følelse af fællesskab med dem, vi smiler sammen med.

Så er der mennesker eller situationer, som du ikke forstår, så mød dem med et smil. Det er klart den letteste vej til at nedbryde barrierene mellem os.