Hvornår har du sidst gjort noget, det virkelig gør dig stolt?
Hvis du skal tænke for længe over det, så er det vist på tide at gøre noget ved det...
Vi gør så meget mere eller mindre af pligt. Og det synes jeg faktisk også, at der er noget kvalitet i. For når vi tager os sammen og gør, hvad vi har lovet at gøre - om det så er overfor os selv, vores familier eller en arbejdsgiver, så kan der ske en masse godt for en masse mennesker.
Men vi skal altså også huske at gøre noget som kan gøre os stolt.
Noget hvor vi har ydet en ekstra indsats eller har været ude af komfortzonen. Måske noget som i den grad handlede om at gøre noget for andre - uden at tænke på egen vindning. Uanset hvad det er, så har vi også brug for at være stolte af os selv, dem vi er, og det vi har at byde ind med.
Så hvis du ikke kan huske, hvornår du sidst har gjort dig selv stolt - så skal du se at komme igang...
Velkommen til min blog. Her deler jeg mine tanker om at leve i omsorgsfuld venlighed. Vi er forbundet med hinanden og skal gerne kunne opleve glæde ved at leve sammen, være sammen og udvikle os sammen. Her vil du kunne læse om, hvordan jeg oplever omsorgsfuld venlighed - og forhåbentlig vil det inspirere dig til at bringe det med ind i dit liv. Bloggen kan også følges via Facebook https://www.facebook.com/lonefrankelgoul/
mandag den 30. april 2018
søndag den 29. april 2018
Balance i livet.
De fleste mennesker jeg har mødt - selv ret unge mennesker - ved at de trives bedst, når der er balance i deres liv. Og de søger den. Ofte som noget helt utopisk, der findes et eller andet magisk sted.
Men der er balance at finde alle steder - ikke mindst i vores hverdag.
Jeg er netop kommet ind i stuen efter en skøn eftermiddag i haven. Jeg elsker at tilbringe tid blandt planter, blomster og forhåbentlig snart grøntsager.
Det meste af det, jeg laver i mit arbejdsliv, kan jeg ikke se resultaterne af før om en del år. Måske først om mange år. Men i haven sker der noget hele tiden. Jeg sår et frø og snart er er blomster og bønner.
Det giver mig balance i min hverdag.
Det samme gør sig gældende i forhold til min kontakit med andre. På mit arbejde og i min fritidsinteresse har jeg en masse menneskekontakt, jeg bliver stillet mange spørgsmål og skal have ansvar for mange ting.
Når jeg har fri, nyder jeg at tilbringe tid i mit eget selskab, med min nære familie eller med meget gode venner, som kender mig så godt, at jeg fuldstændig kan være mig selv. Jeg holder af, at jeg kan stille dem spørgsmål, og vi kan reflektere sammen. Her har jeg på ingen måde ansvaret alene.
Det giver mig også balance i livet.
Jeg er sikker på, at hvis du kiggede nærmere på dine valg i livet, så vil du også kunne finde balance. Måske netop ud fra nogle af de valg, som kan virke meget modstridende. Det kan være noget af det bedste for dig.
Og hvis du ikke synes, at der overhovedet er nogen form for balance, så kan det være ret nemt at skabe.

Etiketter:
Balance,
Den jeg er,
Indre ro,
Valg i livet
lørdag den 28. april 2018
Det smukke i tilfældige samtaler.
I går var jeg til konfirmation hos en skøn ung mand, hvis forældre er nogle af mine bedste venner gennem mange år. Derfor kender jeg selvfølgelig også en stor del af hans familie, selvom vi kun mødes med den store familie til særlige lejligheder.
Allerede inden festen havde jeg en klar fornemmelse, at jeg ville blive beriget med gode samtaler - og jeg blev på ingen måde skuffet.
Sådan en fest inviterer nemlig til mange tilfældige samtaler. Samtaler med bordherre, med de andre ved bordet elle ved buffeten. Samtaler som enten starter fordi vi allerede kender noget til hinanden og lige ved, at der er noget vi skal spørge ind til. Eller samtaler som udspringer af nysgerrighed på, hvem den anden egentlig er.
Det vigtige for mig i alle slags samtaler er dog, at jeg ved, alle samtaler og samtalepartnere kan berige mig. Der er noget at lære eller at blive klogere på i en hver samtale. Ikke mindst andres syn på livet.
Og det er for mig noget af det smukkest i disse tilfældige samtaler... at vi i nogle timers tid deler ud af os selv til mere eller mindre kendte mennesker. At. I bruge tid og energi på at berige hinanden og dermed også hinandens verden...
fredag den 27. april 2018
Når tiden ikke er til det.
Forlænget weekend - hvor er du ventet med glæde. Og det til trods for, at jeg godt kan lide min hverdag.
Men ofte føles det bare som om, at døgnet ikke har nok timer til at nå det, jeg synes, jeg skal nå - og slet ikke til alt det jeg også ønsker at nå. Og livet skal også indeholde en hel del af det, som vi virkelig ønsker - og ikke bare forpligtelserne.
Derfor tror jeg, at det er tid til en ordentlig gang forårsrengøring. Ikke sådan er traditionel en, men en grovrengøring i alle kalenderforpligtelserne. Der er helt sikkert ting, som jeg har puttet i kalenderen, hvor jeg enten ikke er den eneste, som kan løse opgaven eller er den bedste til den. Og der er endnu mere sikkert ting, som jeg har sagt ja til, fordi jeg tror, at andre forventer det af mig, eller at jeg gerne vil have, at de synes jeg er flink.
Men når tiden nu ikke er til at gøre alt det, jeg drømmer om, så må jeg rydde op. Og det kræver mod. Mod til at sige nej tak til nye aftaler, som måske kunne lede frem mod de aftaler jeg drømmer om. Mod til at sige til andre, at en tom dag i kalenderen er ligeså vigtig, som alt mulig andet. Og mod til at sige nej - og “risikere” andres skuffelse.
Men det der med en kalender fyldt med huller, skal da prøves.

Forbrug af tid,
Indre styrke,
Intention,
Mod
onsdag den 25. april 2018
Fedt at du er modig.
Vi har alle kampe, der skal kæmpes - og nogle gange er de kampe med os selv. Uanset hvad så kræver det mod at kaste sig ud i dem... og styrke til at forsætte med at kæmpe. Og det kan virke som en meget ensom færd.
Så når du møde nogle, som du ved (eller finder ud af) kæmper modige kampe, så sig det til dem! Sig at du har opdaget, at de er super seje og modige. Og fortæl hvad det er du har lagt mærke til. Spørg ind til hvordan de klarer det.
Din interesse og anerkendelse kan give dem fornyet styrke til modet. Og det er så fedt, at de tør være modige...

tirsdag den 24. april 2018
Alt det jeg ikke får sagt.
Jeg er sådan en typisk ekstrovert - hvis der altså findes nogle, der sådan er typiske...
Men jeg tænker gerne mens jeg taler - og overrasker også noglegange mig selv i forhold til det, der kommer ud af min mund. Og selvom jeg virkelig også øver (og af og til har succes med) mig i at være mere velovervejet inden, jeg siger noget, så tænker jeg altså bare rigtigt, godt når jeg taler samtidig.
Desværre er det bare lige det der med at få mine intentioner ud sammen med ordstrømmen. For jeg har virkelig gode og oprigtige intentioner. Men når jeg nu er sådan én, der prøver at finde ud af, hvad jeg mener, eller hvordan jeg har det, mens jeg formulere tankerne verbalt - så er det ikke altid så let at få de gode intentioner foldet ud.
Risikoen er, at de gode intentioner bliver alt det, jeg ikke rigtigt får sagt.
Så hvis du møder én som mig - så giv os tid til at tale-tænke os frem til, det der virkelig har betydning for os.

Gør dit bedste,
Kommunikation
mandag den 23. april 2018
Insisterende venlig
Der er uden tvivl store kampe, der endnu skal kæmpes for, at vi mennesker kan leve ligeværdige liv. Nogen gange skal vi dog bare starte i det små - og lade det sprede sig derfra.
I dag vil jeg derfor slå et slag for venligheden!
Vi har alle brug for venlighed i vores liv - i vores hverdag. Der er så meget, der kan være svært nok i forvejen - uden at vi selv putter mere tyngde oveni.
Så vær venlig alle steder. Vær det i samtale med andre. Lyt interesseret, spørg oprigtigt. Vær det i dine handlinger og lad andre mærke din hjælpsomhed og imødekommendehed. Vær det med fremmede - og vis at de ikke er dig uvedkommende. Og vær det med dine nærmest, så de for alvor kan mærke den betydning, de har i dit liv.
Og skulle andre møde dig med vrede, uretfærdighed og irritation - så vær insisterende venlig. Gå ikke på kompromis med din venlige livsindstilling. Du kan sagtens være bestemt og tydelig i forhold til dine grænser og meninger - og du kan sagtens være det på en insisterende venlig måde.
Det tror jeg, at både du og jeg har brug for.

Abonner på:
Opslag (Atom)