Søndagsture

Da jeg var barn kørte vi ofte søndagsture. Det var der faktisk mange familier, der gjorde. Vi pakkede en madkurv eller kaffen og kørte ud i det blå. Vi havde ikke et bestemt mål med turen. Det handlede om at være sammen som familie og at komme ud og se noget - måske “bare” en god udsigt.

Det er ligesom om, at det med søndagsturene er gået lidt i glemmebogen. Jeg hører ihvertfald ikke så ofte om, at nogle kører på søndagsture mere. Men i dag kørte jeg sådan en tur med min mand. Og det var en skøn oplevelse. Når vi ramte et kryds, bestemte vi os for, hvilken retning vi så skulle tage. Uden plan eller formål. 

Vi kørte gennem mange smukke steder, gader jeg ikke havde været på før. Det var så at være på opdagelse i ellers kendte områder. Turen lagde også op til mange gode snakke - inspireret af det vi så. 

Jeg tror, at det er på tide at hive søndagsturerne fra fra glemmebogen. I vores travle liv er det en befrielse at gå på opdagelse uden mål eller formål - andet end at være sammen med de nærmeste og nyde nuet.