Nærværet i alt sin enkelthed

Vinterferien og feriestemningen har ramt matriklen. Vores skønne datter er hjemme fra efterskole og i en hel uge, skal hele familien igen være sammen.

Ferien skal bruges på det enkle og ligetil nærvær. Vi skal gå ture sammen, sidde tæt i sofaen og se en god film sammen eller bare lave lige præcis ikke noget som helst  -  sammen. Vi skal kramme og snakke om alt og ingenting. Vi skal snakke om det som betyder noget i livet, og det som betyder noget lige her og nu.

Nærværet kan ikke planlægges eller udvikle sig, fordi der lige er plads i kalenderen. Nærvær tager tid. Langsom tid. Og det har vi masse af. I hvert fald i den næste uge. 🙂 Nærværet er uendelig vigtig for at mærke værdien af fællesskabet. Og mærke sin egen værdi for fællesskabet.

Nærværet har mulighed for at være hos os hele tiden. Det kræver dog, at vi er opmærksomme på hinanden. Virkelig opmærksomme. Kigger på hinanden. Dybt i øjnene uden at lade omverden forstyrre. Have tid og mod til at være i øjeblikket uanset, om det er svært, det som snakkes om. Og du har værdi i mit nærvær ene og alene, fordi du er til.

Nærværet er på mange måde så enkelt og bliver måske endnu mere særlig, når vi bare holder fast i enkeltheden. Men det er også det, som gør det svært...