Båltale

I går holdet jeg båltale på Brejning havn, som ligger lige ved siden af den efterskole, jeg arbejder på. Det var en helt særlig oplevelse. Mit fokus var at tale ud fra noget, der havde mening for hele lokalbefolkningen. Måske er der andre, som også kan blive inspireret af ordene.


Båltale Sct. Hans 2019

Tak for invitationen til at holde denne båltale. Tak til jer, der har knoklet for at dette arrangement kan lade sig gøre. Og tak til alle jer, som er mødt op her for at fejre Sct. Hans på dette skønne sted, I er med til at skabe et fællesskab – om end kun for en stund, så dog alligevel et fællesskab, hvor vi er sammen om at fejre midsommeren.
Der en tradition som går mange hundrede år tilbage. I kristendommens begyndelse var denne dag en fejring af Johannes Døberens fødselsdag, senere blev det en dag, hvor folk søgte til hellige kilder for at blive helbredt.
Det er kun de sidste ca. 150 år, at vi har tændt bål til Sct. Hans. Bålet vi står omkring repræsentere lyset i mørket – det mørke vi ved vil komme med, at dagene bliver kortere, og det mørke, som kan findes i alle liv og i alle samfund. I begyndelsen af bålafbrænding på Sct. Hans brændte man slet ikke hekse af, det gjorde man så godt nok i april måned – men ikke til Sct. Hans. Traditionen med at brænde hekse af til denne skønne midsommerfest kom først omkring år 1900 – ikke lang tid før kvinderne fik stemmeret.
Vigtigst af alt for mig er dog, at Sct. Hans er en aften, hvor vi mødes med naboer og venner, varmer os ved bålet og er fælles om denne oplevelse.

Allerførste gange jeg var i Brejning, blev jeg fuldstændig betaget af den smukke natur, og i lang tid fortalte jeg alle mulige forskellige mennesker, at netop naturen var det særlige ved Brejning. Og når vi står her i aften med udsigt over Vejle Fjord, er den skønhed nærmest til at tage og føle på. – og den er også helt særlig for området.
Men Brejning er meget mere end det. Efter jeg har fået en hverdag her, er jeg klar over, at der også er andet, som gør det helt særligt at bo her, nemlig de fællesskaber der skabes gennem de stærke frivillige kræfter, som mange vælger at investere i her i vores lokalsamfund.

Det er noget helt specielt, når mennesker er villige til at bruge deres tid på andre. Der er så meget, vi ellers ville kunne bruge den tid til, Og rigtig mange taler om, at de ikke har tid nok. Alligevel har 65 % af danskerne på et eller andet tidspunkt i deres liv frit valgt at forpligte sig en eller anden form for arbejde til fællesskabets gavn. Altså over halvdelen af befolkningen har været villige til at give deres frie arbejdskræfter til det brede samfund. Det kan næste siges, at det er mere almindeligt at have været frivillig på et tidspunkt – end ikke at have været det.
900.000 timer bruger danskerne på frivillighed – om dagen! Det bliver til mere end 300 mio. timer om året. Og vi giver villigt vores tid til fx at hjælpe flygtninge, bemande genbrugsbutikker eller give børn og unge mulighed for et bredt fritidsliv. Vi besøger dem, der ikke har en familie eller venner omkring sig, laver arbejde for velgørenhedsorganisationer – og er der et sted, som behøver hjælp, så organiserer vi gerne selv nye måder at være frivillig på.

For mange af os er det også gennem vores frivillige arbejde og engagement, at vi oplever de stærkeste fællesskaber. Når vi nu vælger at give vores tid kvit og frit, så skal vi også kunne mærke, at vi gør en forskel – og at vi kan mærke vores egne værdier i det, vi gør.
Jeg blev født ind i frivillige fællesskaber. Lige så lang tid jeg kan huske tilbage, var mine forældre frivillige, og deres glæde ved at engagere sig smittede hurtig af på min søster og jeg. Siden jeg var ganske ung, har jeg budt ind i forskellige frivillige fællesskaber. Det stærkeste for mig har været spejderbevægelsen – og det er netop den, som har bragt mig her til Brejning.
Personligt har jeg haft nogle af mine allerbedste oplevelser gennem mit frivillige engagement. Ikke mindst de oplevelser, som kan være svære for andre at forstå. For hvorfor vil en skolelærer vælge at tilbringe sin sommerferie med en flok spejdere på en mudret mark eller i bagende sol, når nu hverdagen er så rigelig fyldt med børn?
Det handler især om den glæde, der er i de fællesskaber, vi selv vælger til. At når jeg er sammen med andre, som elsker friluftslivet og spejderbevægelsens værdier, så kan selv mudder, lange vandreture og mad, der er brændt over bålet, være nogle af de bedste oplevelser.
Sådan tror jeg mange har det med deres frivillige arbejde. Det kan være svært at forklare, hvorfor det giver mening – det gør det bare. Og det ikke bare mening – det giver en enorm glæde.

Jeg tror på, at frivillige fællesskaber giver os noget helt særligt i vores hverdag. Der er mange ting i vores liv, som vi kan føle, at vi er ”nødt” til at gøre. Men vores frivillige engagement er netop valgt ud fra vores egen frie vilje – og må ikke blive en pligt. Det frivillige arbejde er også vejen ind til fællesskaber, hvor vi oplever, at det vi byder ind med, har værdi, at det har betydning om, vi er der eller ej, og at vores forskelligheder kan være vores største styrke.

Vi må dog ikke tage fællesskaberne for givet. Også de frivillige fællesskaber skal plejes og passes på. Vi skal huske at se alt det, vi hver især byder ind med, og vi skal anerkende hinanden for det.
Det siges, at en god gerning ikke kan gøres for tit. Det samme gør sig gældende for anerkendelse. Det kan ikke gøres for ofte. Når vi nu vælger at knokle sammen om et større mål, så betyder det noget, at vores indsats bliver set. Og jeg har aldrig hørt om frivillige, der har klaget over, at de hele tiden bliver anerkendt for deres arbejde. Men jeg set og har hørt om mange mennesker der trods viden, energi, og god arbejdsindsats har forladt foreninger og projekter, fordi de følte, at de ikke blev værdsat. Der er så rigelig med mennesker, som føler sig overset i hverdagen. Jeg håber inderligt, at det frivillige Danmark, vil stå sammen om ikke bare at gøre en forskel for andre, men i høj grad også gøre en forskel for dem, der udgør selve frivilligheden.

Den tilgang tror jeg også vil kunne få endnu flere til at engagere sig frivilligt. En stor dansk undersøgelse viser, at 36% af dem, som endnu ikke er frivillige, ville være det, hvis de bare blev spurgt. Prøv at tænke på, hvad I ville kunne gøre og opnå, der hvor I er frivillige, hvis I var nogle flere…
Når vi bliver spurgt, føler vi os værdifulde. Der er noget særligt over, at andre rent faktiske synes, at vi har noget at byde ind med, som er brugbart og værdifuldt. At de gerne vil have os i deres fællesskab.
Vi skal huske at spørge hinanden – ”Vil du være med?”. Det kan godt være, at nogle skal spørges flere gange, men det må endelig ikke holde os tilbage. Vi skal heller ikke være bange for at sige ja, til at være med i det frivillige arbejde. At sige ja til noget vi ikke har prøvet før. Ofte er det nok, at vi bare møder op og er os selv. Hver og en omkring bålet her rummer meget mere, end vi selv aner. Vi skal have mod til efter bedste evne at tage et medmenneskeligt ansvar i vores samfund – lokalt, nationalt og gerne helt ud i verden.

I min dagligdag i Brejning møder jeg netop mange, der har fundet det mod. På efterskolen er jeg omgivet af ca. 100 unge mennesker, der i den grad tager ansvar for det store fællesskab – også langt ud over skolens matrikel. I cafeen hvor jeg er frivillig, møder jeg andre, der ønsker at skabe nogle attraktive og hyggelige rammer for lokalsamfundet. Samtidig er jeg så heldig at møde mange mennesker, som med entusiasme fortæller om, de foreninger og projekter de er involveret i, for netop at gøre Brejning til et godt sted at bo. Det skal I have tak for. Det er ikke nogen lille opgave I løfter. Brejning ville slet ikke være det samme skønne sted, hvis I ikke gjorde det arbejde.
Udfordringen er dog, at det arbejde ikke altid bemærkes før, det forsvinder. Derfor håber jeg, at I vil bruge tiden sammen – både her i aften og tiden fremover til at dele jeres frivillige engagement med hinanden. Spørg indtil hvad andre knokler med og anerkend dem for det. Fortæl også gerne selv, hvad det netop er, du brænder for frivilligt. De mange frivillige kræfter i Brejning kan i høj grad bruges til, at vi samler os som lokalsamfund – at vi får en særlig samhørighed.
Samfundet lille som stort, glædes, gavnes og gror som følge af de frivillige fællesskaber.